ny Dumbo-trailer
Foto/ Disney

Se Dumbo flyve for første gang i hjerteskærende ny trailer

“Et ansigt, som kun en mor kunne elske,” siger cirkusdirektøren til den nyfødte elefant med de alt, alt for store ører. Undskyld os, men vi knuselsker allerede det lille kræ i den ny Dumbo-trailer.

Den 28. marts er Disney klar med en helt ny version af tegnefilmklassikeren om den flyvende babyelefant, denne gang med virkelige skuespillere. Og med filmmesteren Tim Burton i instruktørstolen.

Han solgte os allerede i den første Dumbo-trailer, som fik internettet til at gå i selvsving over den bedårende elefant.

Quiz: Kun en ægte Disney-fan kan huske teksten på alle de her Disney-sange

Dumbo har fået nye venner

Den ny Dumbo-trailer afslører en smule mere af handlingen, som er skrevet en del om i den nye version.

Vi møder Holt Farrier (som spilles af Colin Farrell, kendt fra blandt andet Fantastiske Skabninger og The Lobster), en tidligere cirkusartist, der vender tilbage til cirkusset efter krigen. Han bliver sat til at passe den nyfødte elefant af den arrige cirkusleder (Danny DeVito, som vi blandt andet har set i Batman Returns og Big Fish).

De sandfærdige historier bag de her Disney-film vil fucke med dine barndomsminder

Vi møder også to børn, som bliver venner med Dumbo. De ser måbende til, da han flakser med ørerne for allerførste gang. Som om elefantungen ikke var cute nok i sig selv.

Michael Keaton, også kendt som Batman i Tim Burtons Batman Returns, dukker også op i en glorværdig, skurkeagtig paryk.

Disney har planer om at genindspille stort set alle de gamle tegnefilmklassikere. Se listen over hele 16 kommende Disney-film her.

Den første bliver Dumbo, og den ser rigtig lovende ud:

Vi rangerer de 25 mest sexede Disney-figurer

 

luk
Vis flere nyheder