Modern Family sæson 11
Foto/ ABC

Pyha, der kommer mere fra Modern Family – men så er det også slut

Far, mor børn, homoseksuel onkel, adopteret kusine og morfars ret så unge kone. Familien Dunphy/Pritchett har lært hele verden at sætte pris på sammenbragte familier. Men nu skal vi snart til at sige farvel. Ifølge Deadline får vi en Modern Family sæson 11, men herefter er det slut.

I Danmark ligger sæson 1-9 tilgængelige på Netflix. Men vi har stadig sæson 10 til gode, som lige nu løber over de amerikanske tv-skærme. Allerede før sæsonpremieren røbede serieskaberne, at Modern Family havde tænkt sig at knuse vores hjerter i sæson 10 – en af de faste karakterer kommer til at dø.

LÆS OGSÅ: 13 akavede statister, der næsten ødelagde filmen

Rygterne har gået om, at sæson 10 blev den sidste. Men nu har tv-kanalen ABC forbarmet sig.

Heldigvis, for vi er slet, slet ikke klar til at sige farvel.

LÆS OGSÅ: 10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

Flere milestene i vente

Fans har fulgt den prisbelønnede komedieserie Modern Family i 10 år. Siden 2009 er Phil og Claire Dunphys tre børn næsten blevet voksne, bedstefar Jay og hans unge kone Gloria har fået et fælles barn – og Jay har fået det nemmere med sin søn Mitchells homoseksualitet og hans fest af en husbond, Cameron.

Familien – og alle vi andre – har været igennem en del. Men serieskaberne har stadig mere i ærmet, fortæller chefen for ABC Entertainment, Karey Burke, til Deadline:

“Der kommer flere milestene i den afsluttende sæson, som ingen, der har været fan af serien, skal gå glip af.”

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

Karey Burke lufter endda muligheden for en Modern Family spinoff.

Men det er først langt ude i fremtiden. Nu skal vi foreløbig glæde os til Modern Family sæson 11 – og forberede os psykisk på et farvel af den slags, der kommer til at gøre rigtig ondt.

Hold humøret højt med de her 11 bloopers, der fik os til at grine højere mere end selve filmen eller serien.

luk
Vis flere nyheder