Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile på Netflix
Foto/ Shutterstock

Hurra! Hypet film med Zac Efron som seriemorder kommer på Netflix

Zac Efron chokerer fans i sin seneste film, hvor han skifter flødecharmen ud med en rolle som seriemorder. Det er rent ud sagt uhyggeligt, hvor godt han ligner virkelighedens Ted Bundy i filmens første trailer. Nu er der godt nyt til alle, der gerne vil se High School Musical-stjernen myrde unge kvinder. Ingen længe kan vi se Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile på Netflix.

Streaming-tjenesten har netop opkøbt filmen til den nette pris af ni millioner dollar, skriver The Hollywood Reporter.

Mon ikke, Zac Efrons stjernepsykopatiske blik kan tjene pengene ind?

Her er de 10 bedste sexscener i 2018

Seriemorder får fanskare

Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile fortæller historien om Ted Bundy, der har mindst 30 kvindeliv på samvittigheden. Men som var så charmerende, at kvinder mødte op til hans retssag med håret farvet i hans yndlingsfarve – brun.

Men filmen fortæller historien fra hans kæreste Elizabeth Kloepfers synspunkt.

Så er der sing-along: High School Musical bliver til en serie

Virkelighedens Elizabeth benægtede sandheden om Ted Bundy i årevis. Og filmen gengiver hendes rosenrøde indtryk af manden, mens sandheden lurer lige under overfladen.

Det kommer ikke som en overraskelse, at netop Netflix er klar til at kaste kassen efter Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile. For tiden hitter en anden Ted Bundy-historie på Netflix i dokumentarserien Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes.

Nu er det videnskabeligt bevist: Her er den mest uhyggelige film i 2018

Dokumentarserien, hvor Ted Bundy genfortæller sin egen livshistorie, har sammen med Extremely Wicked-traileren skabt et buzz om Ted Bundy på sociale medier. Og mange skriver foruroligende begejstrede ting om seriemorderen – så foruroligende, at Netflix nu har bedt fans om at stoppe.

Kan vi blive enige om, at vi Zac Efron som Ted Bundy er skøn – uden at Ted Bundy er skøn?

luk
Vis flere nyheder