Princess Diaries 3
Foto/ Walt Disney Pictures

15 år senere vender jordens sødeste prinsesse tilbage i en 3’er

Der er mange prinsessefilm i denne verden, men ingen kan slå vores allesammens adorkable Amelia Mignonette Grimaldi Thermopolis Renaldo i The Princess Diaries (på dansk Prinsesse eller ej). Det er 15 år siden, vi sidst så den småklodsede tronarving af Genovia, så vi havde ikke troet, at den her dag skulle komme. Men nu ser det alvorligt ud til, at vi får en The Princess Diaries 3.

Med Anne Hathaway selvfølgelig.

Entertainment Weekly skriver, at Anne Hathaway for nylig gav en update på filmen, som har manglet i vores liv, i et interview med Andy Cohen på Watch What Happens Live.

Og det tegner rigtig, rigtig godt.

Pornhub: Her er de mest søgte filmkarakterer i 2018

Manuskriptet ligger klar

The Princess Diaries er den-grimme-ælling-historien om den helt almindelige og knap så elegante 16-årige Mia, som pludselig opdager, at hun er den retmæssige arving til tronen i Genovia. Og så starter et ret så intensivt træningsforløb som prinsesse.

Alt ser ud til at ligge klart til en The Princess Diaries 3:

“Der er et manuskript til den tredje film. Der er et manuskript,” forsikrede hun.

Donna bekræfter: Der kommer en ny Beverly Hills-serie, men med et twist

“Jeg vil gerne lave den. Julie Andrews (som spiller Dronning Clarisse, red.) vil gerne lave den. Debra Martin Chase, vores producer, vil gerne lave den. Vi vil alle rigtig gerne have det til at ske.”

Den skal være helt perfekt

Den eneste vigtige person, som ikke kan være med på en treer, er instruktøren bag de to første film, Garry Marshall, som desværre døde i 2016.

Resten af filmholdet leder efter den helt rigtige instruktør, som kan træde i hans fodspor.

Den ikoniske high school-film Clueless skal genindspilles

“Vi vil ikke, hvis ikke det er perfekt, for vi elsker det lige så meget, som I elsker det,” siger Anne Hathaway til Andy Cohen. “Vi arbejder på det.”

Vi er sikre på, at hun kan gøre det helt perfekt.

Faktisk er der endnu et royalt gensyn på vej. Det er hele 30 år siden, vi så Eddie Murphy i en af hans allersjoveste roller, men nu er en toer på vej med verdens rareste prins.

Og nu vi er i gang, så kan du også glæde dig til en ny version af chick flick-klassikeren Clueless. 

De 10 bedste high school film nogensinde

luk
Vis flere nyheder