ny Beverly Hills-serie
Foto/ Richard Shotwell/Ritzau Scanpix

Donna bekræfter: Der kommer en ny Beverly Hills-serie, men med et twist

Det har længe kun været rygter. Men nu burde den være sikker. Vi kan godt finde vores højtaljede jeans frem fra skabet, for der kommer en ny Beverly Hills-serie med de originale skuespillere. Det fortæller Tori Spelling, også kendt som Donna Martin, til Access Hollywood.

Allerede i december begyndte rygterne at svirre, og en flok af de originale 90210-skuespillere blev spottet til forhandlinger hos et tv-selskab.

Den ikoniske high school-film Clueless skal genindspilles

I januar slap insider-kilder et par ord om, hvad den kommende serie skal handle om.

Men først nu, hvor en Beverly-babe selv tager bladet fra munden, tør vi for alvor tro på det.

“Det er bekræftet. Vi laver en ny 90210,” siger Tori Spelling til Access Hollywood.

De 10 bedste high school film nogensinde

(Næsten) alle vender tilbage

Ingen serie har som Beverly Hills samlet en hel teen-generation. Hvad skulle vi egentlig have gjort, hvis Kelly ikke havde vist os, hvor dårlig en idé det er at tage slankepiller?

Vi kan slet ikke forklare, hvor ømt det bliver at se alle de gamle ansigter igen.

Tori Spelling lover, at “næsten” alle de originale skuespillere vender tilbage.

10 serier, du aldrig skal se sammen med dine forældre – never ever

Undtagelsen kan blive Luke Perry (Dylan), som kun delvist kan være med i serien, fordi han får travlt med optagelserne til Riverdale. Og så Shannon Doherty (Brenda), som har været syg med brystkræft i flere år.

Det stemmer overens med tidligere rygter om seriens rolleliste: Jennie Garth (Kelly), Tori Spelling (Donna), Jason Priestley (Brandon), Ian Ziering (Steve), Brian Austin Green (David) og Gabrielle Carteris (Andrea).

Tori skal spille sig selv?

Hjernerne bag manuskriptet bliver Mike Chessler og Chris Alberghini, som også arbejdede med rebootet af serien 90210, der introducerede en helt ny klike på Beverly Hills High i 2008. Vi ved stadig ikke meget om handlingen i den ny Beverly Hills-serie. Men meget tyder på, at det ikke bliver en direkte fortsættelse af den serie, vi kender.

Ifølge Tori Spelling vil det nye projekt inkludere klip fra den gamle serie, som klippes sammen med nye optagelser af skuespillerne, som spiller “overdrevne udgaver” af sig selv.

“Fans vil blive glædeligt overraskede,” siger hun.

Den ultimative Disney Channel-quiz til alle 00’er-børn

Serien er tidligere blevet omtalt som en mockumentary. Den skal angiveligt følge de originale 90210-skuespillere, som arbejder for at stable en Beverly Hills reboot på benene.

Det lyder meget meta og ret fedt.

Det ser ud, som om stort set alle vores gamle yndlingsserier bliver rebootet i øjeblikket. Efter planen kommer der mere Buffy The Vampire Slayer. Der kommer mere Heksene fra Warren Manor. Og for nyligt gik rygterne om mere Gossip Girl.

Keep them coming.

luk
Vis flere nyheder