The office førstehjælp
Foto/ Justin Lubin, AP, Scanpix

Mand redder kvinde fra at dø: Lærte førstehjælp af The Office-afsnit

Du kan med god samvittighed binge diverse serier på dine streamingtjenester, for det kan faktisk redde liv.

Den ultimative liste: Her er de bedste serier fra 2017, som du må og skal se

21-årige Cross Scott, der kommer fra den amerikanske delstat Arizona, oplevede netop dette, da et afsnit fra hitserien The Office gav ham den nødvendige viden om førstehjælp. Det skriver flere internationale medier, heriblandt Arizona Daily Star.

Ingen erfaring med førstehjælp

Cross Scott arbejder til daglig som mekaniker, og han har ingen erfaring med førstehjælp. Men da han så en kvinde ligge bevidstløs i en bil, vidste den unge mekaniker, at han måtte gøre noget.

Han tyrede en sten gennem bilruden og tog kvindens puls. Den var meget lav.

Her er de 10 bedste serier i 2018

“Jeg havde aldrig prøvet førstehjælp før, og jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle gøre,” siger den unge mand til mediet.

I et afsnit af The Office skal Michael Scott, der spilles af Steve Carell, prøve at udøve førstehjælp på en dukke.

Førstehjælpsinstruktøren fortæller, at han skal afgive hjertemassage mellem 100 og 120 tryk per minut. For at bevare tempoet kan man eventuelt synge Bee Gees – Stayin’ Alive.

Du kan se klippet fra The Office her.

De 11 bedste bloopers, som fik os til at grine højere end filmen

Det huskede Cross Scott, og han begyndte at synge ‘Stayin’ Alive’ og udøvede førstehjælp. Den unge mand formåede at få liv i kvinden, og en ambulance hentede hende.

Kvinden blev kort efter udskrevet fra hospitalet, og hun har det godt i dag.

luk
Vis flere nyheder