Game of thrones premieredato
Foto/ HBO

Premieredatoen for GoT er endelig ude – sammen med en creepy teaser

Vi har ventet og spekuleret i halvandet år. Nu har vi endelig fået den Game of Thrones premieredato, vi har sukket efter. Den 15. april vender Game of Thrones tilbage med den ottende og sidste sæson, skriver HBO i en pressemeddelelse.

Samtidig har HBO offentliggjort den første fuldvoksne teaser for sæsonen – og den kan bedst beskrives som creepy.

LÆS OGSÅ: En video er sluppet ud fra ’Game of Thrones’-optagelserne. Spoileren kan ændre alt

Der er søskendetræf i krypten under Winterfell, hvor Sansa, Arya og Jon Snow mødes. En stemme svæver gennem luften og fortæller Jon, at han faktisk er en Stark (Daenerys bliver ikke glad for at høre, hvad han også er).

Så får de tre søskende øje på tre statuer – af dem selv.

Det ligner unægteligt et dødsvarsel.

LÆS OGSÅ: Brad Pitt bød 746.000 kroner for at se ‘Game of Thrones’ med Emilia Clarke

Vi ved godt, at sæson 8 bliver et blodbad. Det har Sansa-skuespilleren Sophie Turner allerede understreget i et interview, hvor hun afslører, at vi skal forvente flere døde end i alle tidligere sæsoner.

Men kan de tre her ikke få lov at leve, please?

Vi kan ikke holde ud, at vi skal vente helt til 15. april på en Game of Thrones premiere. Men nu ved vi i hvert fald, hvor længe pinen skal vare.

En meget savnet Game of Thrones-karakter vender tilbage i sæson 8

 

luk
Vis flere nyheder