Bird Box monster
Foto/ Netflix

Bird Box monster blev aldrig vist: Nu afslører skaberen selv fotos af uhyret

Susanne Biers film Bird Box er blevet et verdensomspændende hit på Netflix. Lige så mange millioner, som har fået hjertebanken af thrilleren, lige så mange har spurgt sig selv: Men … hvordan ser det Bird Box monster ud?

Her er de 10 bedste sexscener i 2018

Monsteret, som er ude efter Sandra Bullock i filmen, bliver aldrig vist på skærmen. Faktisk blev det klippet ud, angiveligt fordi det ikke var uhyggeligt nok.

Nu kan du bedømme selv. På Instagram delte special effects-skaberne Andy Bergholtz og SFX Atlas, der står bag filmen, flere fotos af det Bird Box monstersom skulle have været med i en af scenerne. Senere er billederne blevet taget ned, men flere brugere på sociale medier har fanget dem – se monsteret nederst i artiklen.

En lang, fed baby

Bird Box‘ præmis er en hårrejsende. En mystisk kraft terroriserer menneskene. Og hvis man kigger direkte på “det”, er man død på stedet. Eneste løsning: Bind for øjnene. Hele tiden. Men det kan være svært, når man har to små børn. Og når man er på flugt fra væsener, der vil slå en ihjel.

Efter planen skulle Sandra Bullocks karakter have stået ansigt til ansigt med monsteret. Men væsenet havde ikke den ønskede effekt på skuespilleren:

“Det var en grøn mand med et forfærdeligt babyansigt. Det var slangelignende, og jeg var sådan, ‘Jeg vil ikke se det med det samme. Bare tag det ind i rummet. Så skyder vi scenen.’ Jeg vender mig, og han står sådan og knurrer ad mig. Det får mig til at grine. Det var bare en lang, fed baby,” har hun tidligere udtalt.

Spottede du dansk statsminister i Netflix’ hitserie?

Sandra Bullocks maleriske beskrivelse fik for nylig en kunstner til at skabe sin egen version af det drabelige monster – og det er om muligt mere bizart end de nye billeder.

Nu har special effect-skaberne så offentliggjort de rigtige billeder af, hvordan monsteret skulle have set ud. Og det virker til, at det var det rigtige valg at slette monsteret fra filmen. Bird Box fans er i hvert fald ikke just imponerede over Insta-billederne af kamæleon-monsteret.

“Det ville have gjort hele filmen til en komedie,” kommenterer en Instagram-bruger billederne.

Sandra Bullock om Susanne Bier: Hun er en skør dansk dame

Måske ville det her monster have smadret filmens succes?

Susanne Bier – og millioner af begejstrede Netflix-brugere – er nok meget tilfreds med beslutningen. Til gengæld kunne det være, at fans aldrig havde fundet på den farlige online-dille, #BirdBoxChallenge.

Bedøm selv monsterets uhyggelighedsfaktor på billederne herunder:

Artiklen blev opdateret den 9. januar 2019.

luk
Vis flere nyheder