Foto/ Netflix

Netflix klar med seriøse tæsk i hårdkogt action-trailer til ‘Close’

Netflix har imponeret med deres serier i flere år. Og i 2018 gav de også biograferne kamp til stregen med flere ret fantastiske Netflix-film – se bare listen over 8 Netflix-film fra 2018, du ikke må gå glip af.

Nu ser det ud til, at Netflix har tænkt sig at sparke røv med endnu flere fede film i 2019. De skyder året igang allerede nu med en trailer til filmen Close. Og det ligner den actionfilm, vi har ventet på.

Baseret på virkelige hændelser

Den nye Close trailer får dig til at miste pusten. Filmen handler om en badass bodyguard, der skal beskytte en ung og helt ustyrlig rig, ung kvinde. Umiddelbart ikke noget problem for en bodyguard, der har arbejdet i krigzoner mod terrorister.

Og så alligevel. For da et kidnapningsforsøg går galt, står det klart, at nogle vil have fat i arvingen. Og pludselig befinder de to sig i en kamp for deres liv.

Netflix afslører den mest bingede serie i 2018

I rollen som bodyguard er det ikke Liam Neeson eller Bruce Willis, men derimod skuespillerinden Noomi Rapace, der giver den som actionhelt. Og det gør hun godt. Du kender hende måske bedst som svensk hacker i filmatiseringen af Stieg Larsson krimitriologi om makkerparret Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.

Streamingguide: 20 actionfilm der overdøver virkeligheden

Det bliver ikke mindre imponerende, at filmen rent faktisk er inspireret af en virkelig badass bodyguard, britiske Jacquie Davis. Hun har været med på settet og hjulpet med at gøre filmen så realistisk som muligt.

Der er seriøse action-vibes i denne her Close trailer. Filmen lander på Netflix den 18. januar.

luk
Vis flere nyheder