Big Little Lies sæson 2
Foto/ HBO

Nicole Kidman afslører, hvornår vi får Big Little Lies sæson 2

Big Little Lies skulle have været en miniserie. HBO-serien om tre kvinder i Californien, som bliver indblandet i et mordmysterium, fortæller hele historien fra bogforlæget skrevet af Liane Moriarty. Men hvad gør man, når fansene vil have mere? Svaret bliver en Big Little Lies sæson 2, skrevet direkte til HBO.

Allerede i januar sidste år offentliggjorde HBO, at der kommer en sæson 2 – med ingen ringere end Meryl Streep på rollelisten. Men vi fik ikke noget at vide om, hvornår den nye sæson ville komme.

Se transformationen: Nicole Kidman er ikke til at kende i ny film

Men i et nytårsinterview live på CNN løftede Nicole Kidman sløret for, hvornår vi kan forvente at se mere til hende som Celeste Wright i Big Little Lies:

“Det ser ud til at blive juni. Jeg tror juni,” sagde hun i tv-programmet New Year’s Eve Live med Anderson Cooper og Andy Cohen. En præcis dato og en bekræftelse fra HBO må vi dog vente på lidt endnu.

Tredobbelt Oscar-vinder

Og hvad ved vi så om Big Little Lies sæson 2?

Vi ved, at Meryl Streep kommer til at spille en central rolle som Mary Louise Wright, mor til konetæveren Perry spillet af Alexander Skarsgård. Ifølge Nicole Kidman sagde Streep ja til rollen, allerede før hun havde læst manuskriptet.

Meryl Streep slutter sig til et allerede respektindgydende cast af Reese Witherspoon (Legally Blonde), Shailene Woodley (En flænge i himlen), Laura Dern (Blue Velvet) og Zoë Kravitz (Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser).

De 10 bedste HBO-serier, du skal se, før du dør

Instruktøren bag første sæson af Big Little Lies, Jean-Marc Vallée, vender ikke tilbage. Men han får en mere end værdig afløser. Anden sæson skal instrueres af Andrea Arnold, som står bag nogle af de stærkeste indiefilm i de seneste 10 år med Stormfulde højderFish Tank, og American Honey.

Vi sætter ring om juni i serieåret 2019. Tjek, om du er up to date med vores bud på de 10 bedste serier i 2018.

Nicole Kidman afslører: Ægteskab med Tom Cruise beskyttede mig fra sexchikane

 

luk
Vis flere nyheder