bambi
Foto/ Disney

Krybskytte dømt til at se Bambi på repeat som straf for at skyde hjorte

Der er ikke noget så tilfredsstillende, som når retfærdigheden sker fyldest. Og den her historie fra News Leader er ren karma i aktion.

En dommer i Missouri, USA, har dømt krybskytten David Berry Jr. til et års fængsel, efter at han ulovligt har dræbt hundredevis af hjorte.

Men det er ikke hans eneste straf.

Han skal også se Disneys Bambi fra 1942 på repeat. Helt præcis skal han se tegnefilmen en gang om måneden med start den 23. december.

Vi rangerer de 25 mest sexede Disney-figurer

Faktisk har han selv sørget for ekstra tid med den storøjede Disney-darling. Da han før domsafsigelsen var på prøveløsladelse, overtrådte han reglerne for våbenbesiddelse, og det udløste 129 dages ekstra fængsel, det vil sige 4 omgange mere med Bambi.

Hvis det ikke kan få en forbryder til at angre, så er der intet, der kan.

10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

Skar hovederne af virkelige Bambi’er

David Berry Jr. blev anholdt og sigtet sammen med David Berry Sr. og Kyle Berry for, hvad autoriteter ifølge News Leader kalder “en af Missouris største sager om hjorte-krybskytteri”.

De blev anklaget for at jagte dyrene, skære hovederne af dem og efterlade deres kroppe. Det vurderes, at de tre har dræbt hundredevis af hjorte.

Randy Doman, MDC Protection Division Chief, udtaler til News Leader, at “seriekrybskytterne ikke har nogen respekt for dyrene, reglerne for fair jagt, og de har det ikke dårligt over det faktum, at de stjæler fra andre, det hele handler om grådighed og ego.”

Den her Snehvide fan-teori vil fucke med din barndom

David Berry Jr. er dog den eneste af de tre, som har fået Bambi-straffen.

Hvis det at se Disney på repeat egentlig kan betegnes som en straf.

Med alle de genindspilninger af gamle klassikere, som Disney har sat i kalenderen (se listen med hele 15 kommende Disney-film her), så bliver én Disney-film om måneden faktisk lige i underkanten for os.

Kristen Bell: Den her Disney-film er problematisk for unge piger

luk
Vis flere nyheder