Hvem dør i Game of Thrones sæson 8
Foto/ Helen Sloan - HBO

Game of Thrones studie forudser, hvilke karakterer der dør i sæson 8

Er der overhovedet nogen GoT-fans, der snart kan være i sig selv over hypen frem mod den kommende sæson 8 af Game of Thrones? Vi har allerede fået at vide, at vi kan forvente os nogle helt vildt lange afsnit i sæson 8. Der er også sluppet en videospoiler ud fra settet, der har en kæmpe betydning for, hvordan kampen om jerntronen ender. Og vi har også – endelig – fået den første officielle teaser fra Game of Thrones sæson 8.

Vi ved desværre også, at vi kan se frem til rigtig mange dødsfald i den kommende sæson. Sansa Stark-skuespilleren Sophie Turner har afsløret, at flere kommer til at dø i denne sæson end alle de foregående. Seriens forfatter George R. R. Martin har forsøgt at komme med en god forklaring på, hvorfor han elsker at slå sine yndlingskarakterer ihjel.

Game of Thrones-stjerne genser The Red Wedding – og deler GoT-røverhistorier

Det store spørgsmål er: Hvem dør i Game of Thrones sæson 8?

Et nyt studie har måske svaret på det. To australske forskere i epidemiologi har set alle sæsoner af Game of Thrones igennem (hvem vil ikke gerne have det job?) og har analyseret samtlige dødsfald. Baseret på dem har de et bud på, hvem der ender på jerntronen – og hvem der dør – i den kommende og afsluttende sæson af hitserien.

Skal vores yndlingskarakterer dø?

De to forskere har talt samtlige dødsfaldGame of Thrones sammen. Den eneste forudsætning for, at dødsfaldet talte med, var, at karakteren skulle have en så fremtrædende rolle, at de blev krediteret i rulleteksterne eller var væsentlige for afsnittet eller for andre hovedkarakterer.

Deres analyse viser, at ud af 330 vigtige karakterer i GoT er svimlende 186 døde (Nej, Jon Snows snyde-død er ikke talt med her). Det er altså over halvdelen af de vigtige karakterer, der har måtte lade livet. Resultaterne viser også, at 14 procent af nye karakterer i serien dør inden for en time. Så er man ligesom igang.

8 kendte gæstestjerner, du nok ikke spottede i Game of Thrones

Og hvem er det så, vi kan forvente dør i sæson 8? Ja, hvis dødsfaldene følger statistikken for de første syv sæsoner, så er det især mandlige karakterer, der er meget på skærmen, der skal tage sig i agt.

Jon Snow, Tyrion og Jamie Lannister, vi kigger på jer!

Risikoen for at ende død i Westeros er også større, hvis man ikke tænker taktisk og skifter alliance.

Game of Thrones-instruktør afslører den karakter, han ville ønske, ikke var død

Og så er der også større sandsynlighed for at dø, hvis man er lowborn.

Hvis vi skal tro de her forskere, så er der flere karakterer, der skal tage sig i agt i den kommende sæson:

Lord Varys, Greyworm, The Hound, Bronn, Joran Mormont… og måske Jon Snow?

Ny Game of Thrones serie på vej

Det er ikke særlig rart at tænke på, hvilke af vores yndlingskarakterer, der, hvis statistikken holder, skal forlade kampen om jerntronen i en kiste. Til gengæld har vi også et bud på, hvem der overlever de blodige kampe, som vi er overbeviste om, at sæson 8 bliver fyldt med.

For kvinder, der er født ind i gode slægter, har en større sandsynlighed for at klare den hele vejen hjem. Betyder det, at det endelige slag om jerntronen ender med at stå mellem Cersei og Daenerys? Eller kan vi måske endda forvente, at Sansa og Arya Stark kommer ind fra højre og snupper det hele?

En meget savnet Game of Thrones-karakter vender tilbage i sæson 8

Det er ulideligt, at HBO har valgt at lade fans vente helt til april med at se den sidste sæson. Vi ved allerede, at vi kan forvente os en hel del fra det endelige opgør. Emilia Clarke, der spiller Dragedronningen, har sagt: “Sidste scene fuckede mig up”. Tyrion-skuespilleren Peter Dinklage har mumlet om, at “døden kan være en god udvej”.

Når sidste sæson er sendt, har HBO heldigvis mere godt i vente til os. HBO arbejder på flere spinoff-serier i George R.R. Martins univers. Og for nylig fik vi afsløret både titlen og to hovedroller på den første, som allerede begynder optagelserne i 2019.

luk
Vis flere nyheder