Anders Fogh Rasmussen i Bodyguard
Foto/ Netflix

Spottede du dansk statsminister i Netflix’ hitserie?

Det er ikke unormalt, at kendte mennesker dukker op som gæsteskuespillere i store hitserier. Du har formentligt spottet sangeren Ed Sheeran i en helt bestemt sceneGame of Thrones, men har du også spottet de her otte andre gæsteoptrædender?

Det er dog alligevel ikke så ofte, at en tidligere dansk statsminister dukker op i en kendt serie. Og så i en – på en eller anden måde – ret vigtig rolle. Men en dansk statsminister har faktisk fået den ære i Netflix-serien Bodyguard.

‘Skam’-inspireret serie optaget på Roskilde: “Jeg har aldrig hørt så højlydt teltsex før!”

Ved du, hvem vi taler om? Vi afslører det her, men læs videre på eget ansvar.

Der spoiles fra Bodyguard.

Tidligere dansk statsminister i vigtig scene

Bodyguard er en BBC-produceret serie, du kan se på Netflix. Det sidste afsnit af Bodyguard er ifølge DR det mest sete afsnit på tv i England siden sæsonfinalen på Doctor Who i 2008.

Serien blander kampen mod terrorisme med hårdtslående action, et hæsblæsende plot og sexy spændinger. Da den tidligere soldat David Budd afværger et terrorangreb, får han det krævende job som personlig livvagt for den kontroversielle indenrigsminister Julia Montague. Han er ikke enig i hendes radikale synspunkter, men ingen er interesseret i en bodyguards holdninger, slet ikke når faren lurer.

Danske David spiller over for Johnny Depp: Han gjorde mig en kæmpe tjeneste

David Budd spilles af Richard Madden, som vi kender som Robb Stark i Game of Thrones, og serien har fået anmeldere over hele verden til at klappe i hænderne. Og Richard Madden gør det også aldeles fremragende. Lad os bare sige, at han er med i en scene, der godt kunne tendere til at komme med på vores liste over de 10 bedste sexscener nogensinde.

Men det er gået de flestes næser forbi, at der er en tidligere dansk statsminister med. Man skal også have skarpe øjne for at spotte ham.

Det er Anders Fogh Rasmussen, Danmarks statsminister fra 2001 til 2009, der kan ses i flere scener i serien.

8 interviews med stjerner, der gik helt, helt galt

Seriens indenrigsminister Julia Montague har et billede af ham stående på sit bord. Billedet viser Anders Fogh Rasmussen og den tidligere britiske premierminister David Cameron stå sammen med  den fiktive politiker Julia Montague.

Billedet af de tre kommer til at spille en vigtig rolle. I billedrammen gemmer Julia Montague nemlig den tablet, som viser sig at indeholde kompromitterende materiale om landets premierminister. Igen, den fiktive premierminister, vel at mærke.

En anden dansk statsminister photoshoppet ud

Fotoet blev omtalt i engelske medier, da seriens scenedesigner Matthew Clark omtalte det på Twitter. Han jokede med, at serien skabere havde fået David Cameron til at posere med seriens skuespiller Keeley Hawes:

“Fun fact: Keely Hawes er så stort et nationalklenodie, at vi fik David Cameron til at pose for fotoet, og så photoshoppede vi ham ind for at matche hende, i stedet for den anden vej rundt,” skrev han.

Det fik ifølge The Sun en journalist fra The Guardian til at spørge David Camerons kontor direkte. Her afviste de, at Cameron skulle have poset til et billede med skuespillerinden.

I stedet pegede Camerons kontor på originalfotoet, som serieskaberne har photoshoppet skuespilleren ind i. Og i det ægte billede står David Cameron faktisk med to danskere.

I det originale billede står David Cameron med både Anders Fogh Rasmussen og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. Men BBC har altså klippet Helle Thorning-Schmidt ud af billedet og erstattet hende med seriens fiktive indenrigsminister.

Du kan se de to billeder over for hinanden her:

Bodyguard kan ses på Netflix lige nu – så kan du tjekke, om du kan spotte Anders Fogh Rasmussen. Serien, der har fået anmelderne i knæ, får heldigvis måske en sæson 2. Mon det også bliver med en dansk gæst?

luk
Vis flere nyheder