Mowgli anmeldelse
Foto/ Netflix

Anmelderne kalder Mowgli på Netflix “mørk”, “rå” og “mareridtsagtig”

Netflix har virkelig overgået sig selv denne december. Vi har samlet en liste med fem nye, originale Netflix-film, som gør det næsten mere attraktivt at bruge din juleferie på sofaen end i biografen. En af dem er Mowgli, en nyfortolkning af klassikeren Junglebogen, som lander på Netflix den 7. december. Allerede den urovækkende trailer antydede, at den blev noget mere beskidt end Disneys version. Nu teaser den ene Mowgli anmeldelse efter den anden en ren ud sagt brutal historie om drengen i junglen:

“Jeg skreg. Bliv ikke overrasket, hvis du også gør. Og bliv forberedt på at tage en god lang snak med dine børn, for ‘mørk og rå’ er slet ikke dækkende for den her,” skriver Vulture. 

Se dem side om side: Så godt ligner den nye Løvernes konge den gamle

Blodigere jungle

Mowgli er et passionsprojekt fra instruktøren Andy Serkis. Han er bedst kendt for sine banebrydende skuespilpræstationer med motion capture-teknik, blandt andet som Gollum i Ringenes herre og aben Caesar i Abernes Planet.

Andy Serkis kan dog heller ikke holde sig helt væk fra scenen. Udover at instruere spiller han også den livsnydende bjørn Baloo. Han flankeres af stjerner på stribe, blandt andre Benedict Cumberbatch (Shere Khan), Cate Blanchett (Kaa) og Christian Bale (Bagheera).

Den første Dumbo-trailer er her, og baby-elefanten har aldrig været sødere

Og sammen har de lavet en version af Junglebogen, som læner sig ret tæt op ad Rudyard Kiplings dystre bogforlæg.

Mowgli: Legend of the Jungle indeholder langt mere skidt, blod og død end alle andre film fra Kipling-forlægget, jeg har set, ” skriver New York Times i en relativt positiv Mowgli anmeldelse.

Både blændende og skuffende effekter

Men det er langt fra alle anmeldere, som mener, at Andy Serkis er sluppet godt fra sin idé om en mørkere Mowgli.

Lige nu har filmen en knap så imponerende score på 53 procent hos sitet Metacritic, som samler vurderingen fra en række internationale anmeldere.

Selvom motion capture er Andy Serkis’ speciale, så er der stor forskel på kvaliteten af effekterne:

“For hver blændende vidunderlig scene er der én med overdrevet horror; for hver stor kat, som ser ud til at være klar til at hoppe ud gennem skærmen, er der en ulv, som ser bizart ufærdig ud. Der er meget lidt midt imellem,” skriver Indiewire.

Quiz: Kun en ægte Disney-fan kan huske teksten på alle de her Disney-sange

Stemningen i filmen har også sat sig mellem to stole, mener Empires anmelder:

“På trods af al sin ambition kan Serkis ikke finde den rigtige tone til Mowgli, og den bliver et meget forvirret dyr – hverken sjov nok til alle aldre eller kompleks nok til at blive den dyriske, voksne thriller, han leger med,” skriver Empire i en 2-stjernet Mowgli anmeldelse. 

Junglens virkelige dyr

Mange anmeldere er til gengæld enige om, at Mowgli rejser flere interessante spørgsmål om menneskene, som fylder langt mere her end i tidligere versioner. Her opfører menneskene sig mere dyrisk end dyrene, når de vil tage magten over naturen.

“Det er en tankevækkende og dramatisk fortolkning, hvilket adskiller den fra de fleste andre inkarnationer af Junglebogen,” skriver IGN.

Vi rangerer de 25 mest sexede Disney-figurer

Vi er helt med på en blodigere version af den tegnefilm, vi elskede som børn.

Det har Disney også regnet ud, for filmgiganten har planlagt en endeløs række af genindspilninger af de gamle klassikere – se listen over hele 15 styks her. 

luk
Vis flere nyheder