Captain Marvel trailer
Foto/ Disney

Eksplosiv Captain Marvel-trailer teaser heltindens dramatiske fortid

Nu kan superhelte-fans godt begynde at glæde sig. For der er en ny superhelt i byen. Og hun er den måske mest bad ass-superhelt, vi endnu har set. En ny Captain Marvel trailer er lige landet, og den lover action i høj, høj kvalitet.

Netflix overgår sig selv: 5 hypede nye film, du skal se i december

Captain Marvel er Marvels første film med en kvindelig superhelt i hovedrollen. Og når man ser skuespillerinden Brie Larson sparke røv i denne her trailer, så kan man ikke forstå, at Marvel ikke kom på den idé for længe siden.

En vigtig brik i fortiden

Filmen Captain Marvel er baseret på tegneserieheltinden Carol Danvers. Hun melder sig som ung til militæret, vist mest af alt for at pisse sin far af. Han er sådan en type mand, der ikke regner kvinder for meget.

Her er alle de gange, Stan Lee er dukket op i en Marvel-film

En alienrace finder Carol bevidstløs, formentlig efter en voldsom ulykke, og for at redde hende, giver de hende superkræfter. Dermed bliver Carol Danvers en af universets mægtigste superhelte.

Men der er noget i hendes forhistorie, noget hun ikke kan huske, fra før hun fik superkræfter, der spiller en afgørende rolle for fortællingen.

Helt rigtige hovedrolle

Brie Larson, kendt fra blandt andet Room, spiller hovedrollen som Captain Marvel. I traileren er der også gensyn med andre kendte Marvel-figurer som blandt andet Samuel L. Jackson som Nick Fury.

Sidste år fik vi den første kvindelige superheltehovedrolle i DC Comics universet med Wonder Woman. En film, der fik anmeldere og biografgængere til at klappe i hænderne af begejstring.

Traileren til superheltefilmen Aquaman er ude, og den ser ret fortryllende ud

Det bliver spændende at se, om Marvel kan gøre dem kunsten efter med Captain Marvel. Det virker i hvert fald til, at Marvel har fundet den helt rigtige bad ass kvinde til at spille hovedrollen, når man ser, hvordan Brie Larson svarede fuldstændig perfekt på de her provokerende fankommentarer til den første trailer.

Filmen har premiere den 7. marts 2019.

luk
Vis flere nyheder