Safina Coster-Waldau
Foto/ DR

Kan du se, hvem hun ligner? Skuespiller fra julekalender vil gå i sin fars fodspor

I årets store julekalender på DR, Theo & den magiske talisman, er Simone den nye pige i klassen. Hende, som hovedpersonen Theo måske får et godt øje til. Simone er den første rolle, som 14-årige Safina spiller foran et kamera. Men hun drømmer om mange flere, og talentet ligger til familien. Hendes fulde navn er Safina Coster-Waldau.

Hendes mor Nukâka Coster-Waldau er også skuespiller. Og behøver vi at nævne, at hendes far Nikolaj for tiden render rundt og svinger et sværd i Game of Thrones?

De 12 mest kreative svinere på film nogensinde

Til B.T. fortæller Safina Coster-Waldau, at hendes efternavn ikke er noget, hun går og tænker over. Hun tænker mest på drømmen om at spille skuespil, uanset hvad hendes forældre synes:

“De støtter op om det, håber jeg da. Hvis de ikke gør, så gør jeg det bare alligevel, fordi det er det, jeg vil.”

Rapkæftet rolle

Det er blevet december, og DR har udrullet en ambitiøs ny julekalender. Denne gang en ret nisseløs en af slagsen.

I stedet følger Theo & den magiske talisman Theo fra 6. klasse, som bliver drillet og mangler venner. Den bedste ven han har, er hans morfar Harald. Men pludselig falder Harald om og skal på hospitalet.

For at redde sin morfor må Theo rejse ind i den magiske verden Thannanaya sammen med Simone fra klassen.

LÆS OGSÅ: 10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

Allerede traileren lovede en særligt mørk og moden julekalender med fantasy-vibes a la Narniase den her.

Safina Coster-Waldau er begejstret for sin rolle som Simone.

“Hun er lidt rapkæftet,” fortæller hun i et videointerview med Juleweb.dk, som kan ses herunder.

LÆS OGSÅ: 13 akavede statister, der næsten ødelagde filmen

“Jeg er ikke typen, vil jeg selv sige, der skælder ud på folk, hvis jeg bliver sur, men det gør hun. Der var mange scener, hvor jeg skulle råbe af Theo og være sur på ham. Det har været ret sjovt at komme ud med det.”

Far støtter op

Safina har en ældre søster, Filippa på 18 år. Og til Billedbladet har Nikolaj og Nukâka Coster-Waldau tidligere fortalt, at begge deres døtre drømmer om at blive skuespillere.

“Hvis de synes, det er fedt, så er det fint med mig. Jeg elsker jo mit arbejde, og jeg håber bare, at de finder noget, de er passionerede om, for så kan det jo ikke gå galt,” siger far Coster-Waldau.

LÆS OGSÅ: 10 historiske fejl på film, kun de skarpeste kan spotte

Hvem ved, det kunne jo også være, det endte med en rolle i finalesæsonen af verdens mest succesfulde tv-serie Game of Thrones (en afslutning, som Nikolaj Coster-Waldau tidligere har beskrevet som “fuldstændig chokerende”).

Men mindre kunne bestemt også gøre det.

Nikolaj Coster-Waldau antyder, hvordan hans historie slutter i Game of Thrones

 

 

luk
Vis flere nyheder