Tom Cruise og scientology
Foto/ Shutterstock

Eks-medlem: Scientology holdt “auditions” for at finde kæreste til Tom Cruise

Tom Cruise og Scientology er uløseligt forbundne. Hollywood-stjernen er det mest prominente medlem af den religiøse bevægelse, som blandt andet tror på aliens.

I både nyhedsartikler, bøger og den afslørende dokumentar Going Clear har tidligere Scientologymedlemmer beskrevet, hvordan ledelsen af den velhavende Scientology-kirke vil gøre stort set hvad som helst for at behage Hollywood-stjernen.

Ifølge afhopperen Valerie Haney er kirken gået så langt som til at afholde auditions blandt unge kvinder i Hollywood for at finde den helt rigtige kæreste til Tom Cruise.

LÆS OGSÅ: Tilfældigt? Jo længere Tom Cruise løber i en film, jo bedre anmeldelser får den

Det fortæller hun til bloggen The Underground Bunker, som skriver om Scientology. I denne uge fortalte hun også sin historie om at slippe væk fra kirken i programmet Leah Remini: Scientology and the Aftermath. I programmet inviterer skuespillerinden og eks-scientology-medlemmet Leah Remini, som mange kender fra Kongen af Queens, andre afhoppere fra Scientology til at fortælle deres historie om organisationen.

Mødte Scarlett Johansson op til kæreste-casting?

Valerie Haney var i 22 år medlem af Scientologys inderste organisation, den såkaldte Sea Org. Og ifølge hende selv har hun omfattende erfaring med Tom Cruises forhold til kirken og ikke mindst det kontroversielle overhoved David Miscavige.

“De tilbad hinanden,” siger hun.

Rygterne om, at Scientology inviterede unge kvinder fra Hollywood til “castings” som Tom Cruises næste kæreste har floreret længe. Og at hans ekskone Katie Holmes blev den endelige “vinder” af konkurrencen.

LÆS OGSÅ: Tom Cruise udfordrer rædselsslagen James Corden til at hoppe ud fra et fly med ham

I juni påstod en tidligere Scientology-sikkerhedsvagt, at en af de kvinder, der mødte op til casting, var Scarlett Johansson. Det afviser hun selv.

Ifølge Valerie Haney var det David Miscaviges kone Shelley, som var ansvarlig for castingen af en kæreste til Tom Cruise. Det fortæller hun til The underground Bunker.

“Hun syntes, det var fjollet. Hun gjorde bare, hvad David bad hende om. Men det skete så absolut.”

Scientology-kirken afviser Valerie Haneys beskyldninger, ifølge The Hollywood Reporter.

LÆS OGSÅ: Rasende Scarlett Johansson: Jeg har aldrig gået til casting som Tom Cruises kæreste

“The Church of Scientology har erklæret, at Valerie Haney direkte lyver og opdigter historier,” udtaler en repræsentant fra kirken.

Tom Cruise er et gådefuldt fænomen. Mellem alle de mystiske historier om hans forhold til Scientology vrimler det med anekdoter, som mere end antyder, at han faktisk er verdens flinkeste mand. Historier om, at han redder en familie fra en brændende båd, betaler en fremmed kvindes hospitalsregning efter et biluheld, og sender kager til gud og hvermand – læs 10 historier om action-stjernen, hvor han var næste uhyggeligt venlig. 

luk
Vis flere nyheder