Claes Bang som Dracula
Foto/ Shutterstock

Claes Bang scorer ikonisk hovedrolle i Sherlock-skabernes nye Netflix-serie

Det har kørt meget godt for danske Claes Bang, siden han brillerede som røvhulsagtig museumsdirektør i Guldpalmevinderen The Square. Udlandet vil have ham, og hans første internationale kæmpeprojekt kunne ikke være federe: Vi får lov til at se Claes Bang som Dracula. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Og ikke hvilken som helst version af Dracula. Hovedrollen i den kommende Netflix-miniserie skrevet af de to masterminds bag BBC-hittet Sherlock, Steven Moffat og Mark Gattis.

En serie, de allerede har fået til at lyde yderst lovende.

Sherlock-skabere laver serie baseret på ikonisk gyser, og det lyder mere end lovende

Sexet vampyr

Claes Bang er mere end begejstret for sin nye rolle:

“Jeg er ekstremt glad for at spille rollen som Dracula. Specielt når manuskriptet er i hænderne på de talentfulde Steven Moffat, Mark Gatiss og holdet, der står bag Sherlock,” siger han i pressemeddelelsen.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at fordybe mig i denne ikoniske og meget interessante karakter. Ja, han er ond, men der er så meget mere ved ham. Han er karismatisk, intelligent, vittig og sexet.”

Når du nu selv siger det, Claes.

Vi har bedt Claes Bang fortælle os om Guldpalmevinderen ‘The Square’

Manden sneg sig jo også med på vores liste over de bedste sexscener i 2017.

Ligesom i Bram Stokers berømte horror-roman skal Steven Moffat og Mark Gattis’ Dracula serie følge den bloddrikkende greve fra Transsylvanien, som sætter tænderne i det victorianske London år 1897.

Serien bliver i tre afsnit af spillefilmslængde, præcis som Sherlock.

Vi vil rigtig gerne have en sæson 5 af Sherlock, og som vi tidligere har skrevet, er der indtil flere tegn på, at Steven Moffat og Mark Gattis kunne finde på at samle holdet igen. 

Men indtil da kan vi dårligt forestille os noget bedre, de kan bruge deres tid på.

Tillykke til Claes.

Vi kårer de 10 bedste sexscener fra 2017: Fra den søde til den uhyggelige

luk
Vis flere nyheder