Haunting of Hill House slutning
The Haunting of Hill House Foto/ Netflix

Vild teori om slutning florerer på nettet – nu svarer Haunting of Hill House-skaber

Netflix har haft stor succes med gyserserien The Haunting of Hill House. Vores anmelder elskede serien, der er fyldt med “jump scares, der går lige i pulsåren”. Og titusindvis af fans har stemt filmen ind på listen over de bedste gyserserier, du kan streame lige nu.

The Haunting of Hill House-skaberen afslører et par idéer til sæson 2

Vi troede egentlig, at serien endte i nogenlunde fred og fordragelighed. Men pludselig afslørede en af skuespillerene en overset detalje i seriens afsluttende scene, der potentielt kan ændre alt.

Nu reagerer serieskaberen selv på al den snak, der har været om afslutningen.

Og ja, der vil være spoilers.

Slutningen er god nok

Hvis du har set serien, ved du, at den The Haunting of Hill House slutning, vi kender, er nogenlunde tilfredsstilende. Det var i hvert fald, hvad vi troede.

Men så var det, at en af skuespillerne udpegede denne detalje, der tyder på, at det hele bare er en illusion. Nu er serieskaberen Mike Flanagan selv ude at reagere på de mange teorier om slutningen:

Her er alle de skjulte spøgelser, du overså i The Haunting of Hill House

“Jeg har sagt meget om slutningen, og jeg vil helst ikke sige mere. Jeg kan godt lide, at folk kan lave deres egne tolkninger, så det vil jeg helst ikke tage fra dem. I dette tilfælde vil jeg dog alligevel sige, at slutningen kan tages for pålydende,” siger han til TV Line.

Den røde kage

Den detalje, som har fået fans til at konspirere, er farven på kagen i den sidste scene.

I den afsluttende scene ser vi de søskende, der har overlevet rædslerne i Hill House. De er atter samlet for at fejre, at broren Luke ikke har taget stoffer i to år. Og kagen? Den er rød.

Savner du Haunting of Hill House? Her er 5 creepy gysere fra hjernen bag serien

Ikke en farve, der normalt stikker ud på en kage. Men kender man husets forbandelse, ved man, at det netop er den røde farve, der går igen, når huset skaber synsbedrag i det røde rum. Defor er spørgsmålet selvfølgelig, om det virkelig er en idyllisk afslutningsscene, eller om kagefejringen finder sted i en fantasi skabt af huset.

Det afviser Mike Flanagan dog nu.

Ny Stephen King gyserfilm på vej: Første trailer gør os alvorligt bange

“Hvis de stadig er i det røde rum, så forhindrer det Hughs ofring (og serien i det hele taget) i at have nogen mening,” siger instruktøren og fortsætter:

“For mig, ender det præcis, som det ser ud til.”

Vi hører, hvad du siger, Mike. Men vi er stadig ikke helt overbeviste om, at det ikke er noget, huset har fået dig til at sige. Det næste, du vil bilde os ind, er måske, at det er et synsbedrag med alle de her skjulte spøgelser, man kan spotte i næsten alle afsnit af serien, hvis man ser ekstra godt efter?

luk
Vis flere nyheder