Semester serie
Foto/ Berit Roald/Scanpix

Skuespilleren bag Penetrator-Chris vender tilbage i sin egen serie

De fleste skuespillere fra SKAM er nok blevet stoppet på gaden af skrigende fans et par gange eller tusind. Når man er 21-årige Herman Tømmeraas, så skriger de “Penetrator-Chris”. Han har ikke kunnet ryste det knap så charmerende øgenavn af sig, fortæller han i et nyt interview til DR.

Selv ikke, da han meldte sig til den norske livgarde for at holde en pause fra SKAM. Så råbte sergenterne bare “Penetrator-Chris, angriiiib!”

‘Skam’-inspireret serie optaget på Roskilde: “Jeg har aldrig hørt så højlydt teltsex før!”

Men nu har han tænkt sig at tage et par nye skridt i karrieren, så fans forhåbentlig kan se ham som andet og mere end den hårdeste fuckboi fra Hartvig Nissen.

Han har selv været med til at skabe den nye, norske serie Semester, som bliver sendt på DR3 fra den 2. december.

LÆS OGSÅ: Journalisten, der fik vurderet sine kønslæber på tv: Jeg blev nødt til at bruge mig selv

SKAM var sidste chance

Ud over, at Herman Tømmeraas har skrevet manuskriptet, castet skuespillere, klippet og været executive producer på serien, så spiller han selv hovedrollen som Erling.

Erling har holdt det klassiske sabbatår efter eksamen i gymnasiet, hvor han har rejst rundt i verden. Men nu har han ikke flere penge tilbage, så han er tvunget til at flytte hjem til Oslo og se sine venner, ekskæresten og familien i øjnene, skriver DR.

Men historien om den usikre tid efter gymnasiet lyder Semester beslægtet med andre de norske serier i kølvandet på SKAMBlank og Lovleg.

LÆS OGSÅ: Den nye ‘SKAM’? Ny norsk surprise-serie ser drittkul ud

Herman Tømmeraas har spillet skuespil, siden han var syv år. Og han har altid drømt om at kunne leve af det.

Men i mange år fik han ingen roller, så castingen til SKAM var “sidste forsøg”, siger han til DR.

Men nu tør han godt drømme stort om Hollywood:

“Min drøm er at komme lidt ud af Norge. At bo i udlandet i en periode. At få nogle internationale kontakter, som gør det muligt at gå til auditions på nogle andre typer film og roller.”

Han kunne godt se sig selv som “ham fyren fra Titanic“.

Det kunne vi egentlig også, Herman.

 

luk
Vis flere nyheder