The long night
Foto/ HBO Nordic

George R.R. Martin afslører nye detaljer om kommende Game of Thrones serie

Vi kan næsten ikke være i os selv, mens vi venter på den kommende og allersidste sæson af Game of Thrones. Det er blevet afsløret, at alle de kommende afsnit bliver meget længere, end de plejer. Vi ved også, at vi får et glædeligt gensyn med en elsket GoT-karakter i sæson 8.

Og vi ved også, at vi heldigvis ikke skal sige helt farvel til Westeros efter sidste sæson. HBO arbejder på ikke mindre end fire mulige serier i universet. Og den ene er så langt, at forfatter George R. R. Martin har afsløret titlen: The Long night.

Nikolaj Coster-Waldau bliver sagsøgt – og papirerne spoiler Game of Thrones

Nu løfter George R. R. Martin sløret for nye detaljer om den kommende serie. Og vi ved ikke helt, hvad vi skal tænke.

Nye detaljer om serien

The Long Night foregår i Westeros længe før den episke kamp om Jerntronen, vi kender fra Game of Thrones. Serien skal skrives af Jane Goldman, der også har forfattet Kingsman: The Secret ServiceX-Men: First Class og Kick-Ass, men hun får også hjælp af George R.R. Martin selv.

Hovedrollerne til den nye serie er allerede castet. Naomi Watts skal spille “en karismatisk overklassekvinde, der skjuler en mørk hemmelighed”. Med hende i hovedrollen har vi allerede nu store forventninger til, hvad den kommende serie kan byde på.

Jon Snow teaser afslutning på Game of Thrones: “Jeg tror ikke, at alle bliver tilfredse”

Tidligere har vi fået at vide, at den nye serie skal foregå 10.000 år før det Westeros, vi kender. Men i et interview med Entertainment Weekly fortæller George R. R. Martin, at det ikke er helt korrekt.

“Det er tættere på 5.000 år. Men du har stadig ret. Westeros er et meget anderledes sted,” fortæller han.

Og med de detaljer, George R. R. Martin nu afslører, kan man kun give ham ret: Det lyder som et meget anderledes Westeros, end det vi kender.

Game of Thrones-instruktør afslører den karakter, han ville ønske, ikke var død

“Der er ingen King’s Landing. Der er ingen Jerntrone. Der er ikke nogen Targaryens – Valyria findes knapt nok, så det er før dragerne og det store imperium, de bygger,” siger han.

Valyria, som George R. R. Martin nævner, er en by, der er hjemsted for Targaryens og deres ildsprudlende drager. Vi når dog ikke at se byen i Game of Thrones, fordi den på det tidspunkt allerede er gået til grunde.

Hvordan White Walkers blev til

Ifølge Entertaintment Weekly kom dragerne først til Westeros efter The Long Night, som er den tidsperiode, den kommende serie skal handle om.

Det er altså muligt, at der ikke kommer net eneste episk drage-opgør i den nye serie.

Drager, eller ej. HBO beskriver selv den kommende serie ret så episk:

Så er det her endelig: Se det første klip fra Game of Thrones sæson 8

“Den foregår tusindvis af år før begivenhederne i Game of Thrones, og den genfortæller verdens forfald fra heltenes gyldne æra til den mørkeste time. Og kun én ting er sikkert: Fra de skrækindjagende hemmeligheder fra Westeros’ historie til den sande skabelseshistorie om The White Walkers, mysterierne fra Østen til Stark-legenden … det er ikke den historie, vi tror, vi kender.”

HBO går efter planen allerede i gang med optagelserne i 2019. Først skal vi dog have den episke afslutning på Game of Thrones med sæson 8, som HBO nu endelig har afsløret hvornår kommer – og sæsonen er tættere på, end vi turde håbe.

luk
Vis flere nyheder