Dansker i Fantastiske skabninger 2
Foto/ Warner Brothers

Danske David spiller over for Johnny Depp: Han gjorde mig en kæmpe tjeneste

Da dansk-japanske David Sakurai voksede op i Frederiksværk, hang der to plakater på hans værelse. En af kung-fu stjernen Bruce Lee og en af Johnny Depp som Edward Scissorhands.

Som 39-årig har David Sakurai udlevet drengedrømmen som skuespiller og kampsportsstjerne i en hel del film og tv-serier, blandt andet som superskurken Scythe i Marvel-serien Iron Fist.

Nu kan han strege endnu et punkt på sin bucket list. Han spiller over for Johnny Depp i Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser, som lige nu samler Potterheads over hele kloden i biograferne.

Her er de hemmeligheder om Dumbledore, vi kender efter Fantastiske skabninger 2

“Jeg havde en masse tanker om, hvad Johnny Depp kunne, og hvem han var. Heldigvis levede han op til alle mine forventninger og mere,” siger David Sakurai.

“Jeg har sikkert virket meget seriøs. Så han gav hele tiden kæmpestore krammere og sagde, ’It’s gonna be alright, brother.’”

Skulle have spillet en helt anden rolle

Fantastiske skabninger 2 spiller Johnny Depp den fascistiske mørke troldmand Gellert Grindelwaldog David Sakurai står ved hans side som den sleske højre hånd, Krall.

“At komme gennem nåleøjet” er næsten ikke dækkende for, hvad man skal igennem for at få en rolle i en J.K. Rowling-film. Skuespillere fra hele verden har sendt videobånd af sig selv i håbet om at få en rolle. David Sakurai kom i betragtning til to.

Det hele foregik i dybeste hemmelighed.

Det ultimative Harry Potter drukspil til weekenden

“Under castingen gik filmen under et kodenavn. Det tør jeg ikke engang afsløre nu!”

“Jeg skulle lave et self-tape, der var meget hemmeligt. Ingen andre måtte se det, heller ikke min agent.”

Da han havde sendt videoen afsted, vendte instruktøren David Yates’ assistenter tilbage med en god og en dårlig nyhed:

“De siger: ’Den rolle, du skulle have været castet til, den eksisterer ikke i historien mere. Men David Yates er helt vild med dig, og de tænker på dig til en anden rolle.'”

Næste skridt var en Skype-casting med instruktøren. David Sakurai skulle gennemspille en scene fra filmen, mens en assistent læste modreplikkerne op.

Alle referencer i Fantastiske skabninger 2, som gør Potter-fans glade i låget

“Bagefter tænkte jeg: ’Ej hvor er det ærgerligt, jeg skulle bare være fløjet over til London, så han kunne se mig i virkeligheden. Så ville jeg have væddet med, at jeg havde fået rollen.’”

Men han havde ikke behøvet at bekymre sig. Han landede rollen som Krall, og da han ankom til filmsettet, trak David Yates ham til side:

“Og så sagde han: ’Jeg var igennem hundredevis af bånd. Og pludselig dukkede du op. Og efter, jeg havde snakket med dig, så vidste jeg bare, at det var dig, David. Og så sagde han, ’Just have fun, mate!’”

“Jeg har aldrig været god til at tage imod ros. Men så føler man sig okay.”

Johnny Depps tjeneste

I kostumeafdelingen, der vandt en Oscar for Fantastiske skabninger og hvor de findes, kunne David Sakurai tydeligt mærke, at han befandt sig midt i en af verdens største filmproduktioner.

“Den ceremoni, hvor vi modtog vores tryllestave, som var specialdesignet til os hver især, det var stort for os. Der er så meget kærlighed til hver karakter, der er på lærredet.”

Men den følelse forsvandt, når han trådte ind på filmsettet, husker han:

“Det føltes som enhver anden film.”

Her er 10 facts om Harry Potter-filmene, som kun en ægte nørd kender

Der var en “rar og rolig atmosfære”, ikke mindst takket være David Yates. Men også Johnny Depp, som var med i de fleste af David Sakurais scener.

“Jeg troede måske, at han ville komme ind og være mere styrende. Det er han ikke, han er lige så åben i scenearbejdet som os andre. Og han spørger, hvad vi andre synes.”

“Og lige så snart vi var færdige med en scene, sørgede han for at joke og holde settet sjovt. Og så sad han og spiller på sin guitar mellem takes.”

Johnny Depp sørgede også personligt for, at vi fik lidt ekstra tid med David Sakurai på lærredet. Da de to skulle optage Kralls store scene, hvor han tager et farligt opgør med Grindelwald, afveg Johnny Depp pludselig fra den indøvede scene.

“Da det var mit close-up, så gjorde han pludselig noget helt andet, end da de filmede hans close-up. Og så sagde han bagefter til mig: ’Jeg prøvede at bevæge mig lidt rundt, fordi så bliver de nødt til at klippe over på dig. Så får du et længere close-up, brother.’”

Den ultimative quiz: Hvor meget ved du om Harry Potter?

“Det havde jeg jo ikke lige tænkt på. Men han kunne godt lide, hvad jeg lavede, så han sørgede lige for, at de kun kunne klippe det sammen, hvis de brugte mit take.”

For nylig flyttede David Sakurai til Los Angeles for at komme tættere på de store, internationale roller. Indtil videre går det meget godt. Lige nu er han aktuel i sci-fi-serien Origin, som er produceret til YouTube. Og i denne uge starter han optagelserne til næste sæson af Amazon-serien, The Man in the High Castle, som instruktøren Ridley Scott er med til at producere.

“Allerede det at være en del af en Ridley Scott-produceret tv-serie er en drøm, der går i opfyldelse. Det var det også at arbejde sammen med Johnny Depp og David Yates. Så jeg begynder at kunne krydse dem af på listen.”

luk
Vis flere nyheder