Narcos Mexico anmeldelse
Foto/ Netflix

Narcos er rykket til et nyt land, men anmelderne hylder stadig serien

Serien Narcos: Mexico er landet på Netflix – og alt er nyt for garvede Narcos seere, bortset fra den beskidte business på narkomarkedet. Narcos: Mexico blev først lanceret som sæson 4 af Narcos. Men seriens historie om verdens mægtigste drug lord Pablo Escobar og hans Cali kartel blev afrundet i sæson 3. Derfor starter Narcos: Mexico en ny historie om et nyt kartel, et nyt narkoimperium i et nyt land. Og det fungerer blændende, hvis man skal tro The Hollywood Reporters Narcos: Mexico anmeldelse:

De bedste serier i 2018 – indtil nu

“(Sæsonen) får nok ud af sine nye ansigter og karakterer til at undgå kedsommelighed, og alligevel er den stadig resolut og succesfuldt Narcos i sin DNA.”

Det lyder som den perfekte opskrift på, hvordan man fornyer en populær serie.

To store stjerner

I Narcos: Mexico tager Netflix fat i den moderne mexicanske narkokrig. Vi følger, hvordan den virkelige storkriminelle Miguel Angel Felix Gallardo opbyggede sit Guadalajara-kartel i 1980’erne og konstruerede et avanceret smuglersystem.

Samtidig følger vi “muldvarpen” i kartellet, Kiki Camarena, som i virkeligheden arbejder for narkopolitiet DEA, mens han forsøger at infiltrere Guadalajara-kartellet.

LÆS OGSÅ: Escobars bror: Netflix bør hyre snigmordere

Det lyder som en katten-efter-musen-leg helt efter Narcos-bogen. Netflix har endda scoret to store stjerner i hovedrollerne, Diego Luna, som vi kender fra Rogue One: A Star Wars Story, og Michael Pena, som vi har set i Ant-Man og Oscar-vinderen Crash – se dem i aktion i den første Narcos: Mexico trailer her.

Netop Michael Pena får stor ros i New York Posts’ Narcos: Mexico anmeldelse for sit portræt af undercover agenten:

“Med hans vilde mørke øjne og fokuserede intensitet er Pena et fortræffeligt valg til at spille den uforfærdede Kiki.”

Man bliver høj af spændingen

På anmeldersitet Metacritic, der samler den gennemsnitlige vurdering af en serie blandt mange anmeldere, har Narcos: Mexico lige nu en imponerende score på 80 procent.

Ifølge anmelderne er Narcos lykkedes med flytningen til et nyt land og en ny historie.

“Serien er så vanedannende som nogensinde i den dystre fortællingen om narkokrigen, og den leverer et drama så sprødt og klogt udført, at man kan blive høj af den,” skriver CNN i en Narcos: Mexico anmeldelse.

Ligesom i de tidligere Narcos sæsoner er det underordnet, at vi allerede ved, hvordan den virkelige historie ender, mener Collider:

“Historisk kender vi måske resultatet, men der er nok charme og usikkerhed i den måde, Narcos: Mexico har sat fortællingen sammen, til hele tiden at holde det interessant og overbevisende.”

Det lyder præcis som den spænding mellem historiske fakta og det hæsblæsende drama, som vi ikke kunne slippe i tidligere Narcos sæsoner.

Hvis man spørger Escobars elskerinde, holder de første sæsoner sig dog slet ikke så tæt til virkelige hændelser. Læs Virginia Vallejos gevaldige sviner til Narcos i vores eksklusive interview. 

 

luk
Vis flere nyheder