Foto/ Scanbox

Ny horror-film fik Tarantino til at græde: Her er anmeldernes dom

Den her film fik mesteren Quentin Tarantino til at græde af glæde. Det burde være anbefaling nok. Men for en god ordens skyld har vi samlet op på, hvad anmelderne har at sige om den nye horror-film, der har premiere i dag. Og anmelderne er ret enige med Tarantino. Som i denne Suspiria anmeldelse fra Indiewire:

Camgirl-gyser er det mest creepy, du kommer til at se på Netflix denne måned

“Luca Guadagninos horror-genindspilning er et grimt og herligt værk af galskab.”

Eminente skuespilspræstationer

Suspiria er en genindspilning af Dario Argentos kultgyser af samme navn fra 1977. Suspiria handler om en ung balletdanser, der rejser til et anerkendt danseakademi i Berlin. Hurtigt finder hun ud af, at skolen har forbindelse til det overnaturlige og okkulte, og hun bliver mere og mere panisk, da en række mord finder sted.

Midt i det hele opsøger en sørgende psykoterapeut skolen med anklager om heksekunst. Og det er tydeligt, at noget mørkt og farligt lurer under dansetrinnene.

Det er den italienske instruktør Luca Guadagnino, der står bag. Guadagnino er manden, der gjorde os alle sammen håbløst forelskede med Call Me By Your Name i 2017. Nu vil han i stedet gøre os decideret skrækslagne med sin nye horror-film.

De 10 mest populære gyserserier i verden: Spritny går ind som nummer 1

Og det gør han med hjælp fra nogle eminente skuespillere, mener blandt andre Screencrush:

“På et helt grundlæggende niveau er Suspiria en fantastisk udført film med utrolige præstationer fra Swinton, Mia Goth og Dakota Johnson,” skriver mediet og smider 10 ud af 10 stjerner i en Suspiria anmeldelse.

Mangler uhyggen

Der er dog også anmeldere, som ikke er overbeviste. Politikens anmelder mener, at det hele bliver lidt for pænt:

“Guadagnino har korrigeret originalens skønhedsfejl og udkittet dens mangler, det gør det hele mere rigtigt og dermed også mindre interessant,” skriver Politiken i en 4-stjernet Suspiria anmeldelse.

Ny Stephen King gyserfilm på vej: Første trailer gør os alvorligt bange

Også hos Ekko er anmelderen skuffet. Her bliver Suspiria kaldt en “storladen skuffelse, der i modsætning til originalen dirrer og pirrer uden rigtigt at stikke kniven ind.”

Det virker, som om filmen virkelig gerne vil, men bare er lidt for bange for at gå hele vejen. Det er i hvert fald  The Guardians udlægning:

Suspiria er uden tvivl et arbejde af kærlighed fra Guadagnino, en interessant variation over temaet (…). Desværre mangler historiefortællingens puls og også skrigene af frygt.”

Reklame for gyserfilm chokerer seere – nu er den blevet forbudt

Ligegyldigt hvad anmelderne siger, lyder en film, der har fået Tarantino til at græde, altså ret interessant.

Og så var det lidt af en sensation, da det gik op for hele verden, at Tilda Swinton ikke blot spiller balletforstanderen i filmen. Hun har en rolle mere, hvor hun er aldeles uigenkendelig. Og som hun spillede med en protesepenis. Det tog flere måneder, før hun afslørede sandheden.

Vi glæder os til at se, om vi kan genkende hende.

luk
Vis flere nyheder