døde i Game of Thrones
Foto/ Shutterstock

Game of Thrones-instruktør afslører den karakter, han ville ønske, ikke var død

Et godt råd, når man ser Game of Thrones, er ikke at knytte sig for meget til karakterne. For de dør som fluer. George R.R. Martin er blevet kendt som forfatteren, der ikke er bange for at slå sine karakterer ihjel når som helst. Og han har ligefrem forsøgt at give os en forklaring på, hvorfor så mange af vores yndlingskarakterer skal dø i Game of Thrones.

Er der nogen fans, der ikke blev fuldstændigt hvide i hovedet, da de så The Red WeddingOg hvis nogen siger: “Hold the door!”, giver det et stik i alle fanhjerter.

Nu ved vi, hvornår Game of Thrones vender tilbage

Der er mange karakterer, vi ville ønske, kunne genopstå fra de døde (for det ved vi jo, er muligt, Jon Snow!). Men der er også nogle karakterer, hvor døden virkede som det helt rigtige.

Faktisk er det en af karaktererne fra den sidste kategori, som Game of Thrones-instruktøren David Nutter helst ville have tilbage fra de døde. Det afslører han på Reddit.

Der spoiles!

En vanvittig karakter

David Nutter har svaret på spørgsmål fra fans på Reddit-siden Ask me Anything. Her har Reddit-brugere spurgt ham om alt mellem himmel og jord. Desværre holder Nutter kortene tæt til kroppen og vil ikke ud med særlig meget om den nye sæson.

Men Game of Thrones-instruktøren ville gerne svare på, hvilken karakter fra serien, han ville ønske, stadig var i live.

Nu er den sikker: Her er titlen på den nye Game of Thrones spinoff-serie

“Bastarden var virkelig sjov – Roose Boltons bastard søn,” lyder det fra David Nutter.

Roose Boltons bastard søn er ingen ringere end Ramsay Bolton. Ham, der holder Theon Greyjoy fanget, udsætter ham for de værste pinsler og fucker med hans hjerne i en sådan grad, at han nedbryder Theon fuldstændigt.

Ramsay Bolton dør i sjette sæson – og det virker ret velfortjent. Men David Nutter mener altså, at vi godt kunne have taget en runde mere med ham.

Drabet på prinsen

Som om Ramsay Bolton ikke var nok, nævner David Nutter endnu en kontroversiel karakter, han gerne ville have tilbage:

“… og det er altid dejligt med lidt Littlefinger, han er altid sjov at arbejde med,” lyder det fra instruktøren.

De 10 hotteste sexscener fra Game of Thrones

Littlefinger er en af de karakterer, som fans ikke kan blive helt kloge på. I en stor undersøgelse kårede Game of Thrones fans de mest retfærdige og uretfærdige beslutninger og handlinger i Game of Thrones. Her fik Littlefinger cadeau for at forgifte kong Joffrey, men samme opbakning var der ikke helt til Littlefingers beslutning om at skubbe den sindssyge dronning Lysa ud af The Moon Door i gulvet.

Og så siger det vist også noget om Littlefingers fantække, hvilken scene fans har valgt som den allermest retfærdige i hele serien: Da Sansa Stark henretter Littlefinger.

Indrømmet. At få Littlefinger og Ramsay Bolton tilbage ville helt sikkert give noget drama. Det tyder dog på, at den kommende sæson har drama nok uden de to herrer.

Sansa-skuespilleren Sophie Turner kalder slutningen “chokerende” og har afsløret, at flere karakterer vil dø i sæson 8 end alle forrige år. Og vores egen Nikolaj Coster-Waldau teaser også en vild Game of Thrones afslutning.

Der kommer en ny Game of Thrones-serie, og nu er hovedrollen castet

Peter Dinklage, der spiller Tyrion Lannister, er også ude med en af de der type teasere, som vores fanhjerter absolut ikke kan bære. Hvis denne her er sand, så klarer vi ikke at se den sidste sæson.

Winter is coming – og heldigvis skal vi kun vente til april.

luk
Vis flere nyheder