Den tid på året anmeldelse
Foto/ Nordisk film

En ny juleklassiker er født: Anmelderne elsker Paprika Steens nye julefilm

Det er ikke altid let at hygge sig på kommando. Slet ikke, hvis dem, man skal hygge sig med, ikke rigtig er nogen, man orker. Paprika Steen har lavet en film om den dag, man skal hygge sig allermest sammen: juleaften. Og hvorfor, det nogle gange kan være lidt svært. En film, som anmelderne er svært begejstrede for. I Berlingskes Den tid på året anmeldelse er der ingen tvivl: Julefilmen sidder lige i skabet.

“Du glemmer næsten at trække vejret”: Udlandet skamroser dansk thriller

Den tid på året, instrueret af Paprika Steen, er så morsom, at man tager sig i at grine højt sådan cirka hvert femte minut, så tragisk, at hjertet knuger sig sammen, så pinlig, at tæerne krøller som sovsemættede servietter. Og samtidig, under alt det andet, præcis så hjertevarm, som årstiden kræver,” skriver Berlingske og smider ikke mindre end 5 stjerner efter Paprika Steens nye julefilm.

Ikke ren idyl

Den tid på året udspiller sig juleaften hjemme hos Katrine og Mads. En helt almindelig kernefamilie, der som de fleste danskere samler hele familien til jul med samlesang og andesteg. På en aften hvor intet må gå galt, og hvor alle skal hygge sig. Her møder vi den forsmåede søster, svigerforældrene fra provinsen, de fraskilte og alkoholiserede forældre, den rapkæftede lillesøster samt hendes nye mand og papdatter.

Spoiler alert: Det er ikke ren idyl.

Her er alle DR’s julekalendere i år

Og netop alle dem, der lige nu går og gruer for den kommende jul, kan med fordel gå ind og se den nye film, lyder det fra Berlingske:

“Hvis du gruer bare det mindste for den forestående højtid, så skynd dig ind at se Den tid på året, og bliv bekræftet i, at der er familier, der er lige så slemme – måske endda endnu værre – end din.”

Hos Politiken er man også begejstret for den nye film, som “smækker vinduet op og lukker tiltrængt frisk luft ind i dansk julefilms traditionstunge hyggediktatur.” Politiken kvitterer i deres Den tid på året anmeldelse med 4-stjerner til den nye julefilm.

Solide skuespilspræstationer

Den tid på året er instrueret af Paprika Steen og skrevet i samarbejde med dramatikeren Jakob Weis.

Paprika Steen spiller selv hovedrollen, den forsmåede storesøster, der skal holde sammen på familien i sit hjem, mens den uundgåelige konfrontation kommer tættere og tættere på. Hun spiller over for andre kendte navne som Sofie Gråbøl og Lars Brygmann.

Og alle gør de en god figur, skriver DR i deres Den tid på året anmeldelse.

Julie fra ‘For grim til kærlighed’: Fremmede tog fotos af mig mindst en gang om ugen – nu er alt anderledes

“Det er dejligt at se Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Lars Knutzon, Fanny Bornedal, Jacob Lohmann, Karen-Lise Mynster og instruktøren selv folde sig ud og give deres figurer plads.”

Jyllands-Posten smider 4 stjerner efter Paprika Steens nye julefilm og roser også skuespilspræstationerne.

“Der er ikke en eneste af skuespillerne, der gør sig andet end godt bemærket i filmen, der hele tiden leger med stereotyperne, men samtidig gør sig store anstrengelser for at vise os ægte, menneskelige karakterer.”

Whams julehit Last Christmas bliver til romantisk film

Paprika Steens julefilm lyder som lige det, der skal til for at skabe julestemning i år. Eller som Soundvenues anmelder skriver:

“Så blev det alligevel jul – selvom jeg håber, min bliver mindre dramatisk.”

luk
Vis flere nyheder