Ternet ninja klip
Foto/ Nordisk Film

Terkel taler ud om, da Anders Matthesen ville “lege bugtaler” efter fyraften

“Anders Matthesen har haft en stor betydning for min karriere,” forklarer Terkel – ham, der engang var i knibe – i en ny video fra Nordisk Film.

Men Anders Matthesen har altså også givet Terkel “ar på sjælen”. Det beretter Terkel om i den korte video, som fortæller en historie om upassende opførsel fra en voksen filminstruktør og en alt for ung dukkedreng. Chokerende.

LÆS OGSÅ: De 12 mest kreative svinere på film nogensinde

Til jul er Anders Matthesen aktuel med sin nye animationsfilm Ternet Ninja, som foregår i samme univers som Terkel i knibese den grineren trailer her. Og det er i den forbindelse, at vi nu har fået en video med Terkel, der fortæller om de uhyrligheder, Anders Matthesen udsatte ham for dengang.

Terkel selv medvirker også i den nye film, og han ville bare lige advare andre animationsdukkeskuespillere om instruktøren.

Flabet tøjdyr

Ternet Ninja lægger Anders Matthesen stemme til en lille, blød og ternet ninja-dukke, som mest af alt ligner en bamse. Men han er ganske levende og fast besluttet på at lave en deal med Aske fra syvende klasse.

Aske er lidt af en kujon. Han har ikke rigtig styr på sit alvorlige crush på Jessica fra ottende og sin enormt irriterende storebror Sune. Men det kan ninjaen hjælpe ham med, hvis Aske til gengæld kan hjælpe ninjaen med at få direktøren for den børneslavefabrik, som har syet ham, ned med nakken.

LÆS OGSÅ: 10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

Det er selvfølgelig Anders Matthesen selv, der lægger stemme til alle figurerne med undtagelse af Aske og Jessica. Ligesom han selv har stået for instruktionen, manuskriptet og sangene.

Vi har allerede fået det første seriøst sjove klip fra filmen, som du kan se her. 

Ternet Ninja har premiere den 25. december. Og Terkels afsløringer giver da en vis dårlig smag i munden, men slet ikke nok til at droppe det her episke comeback.

 

luk
Vis flere nyheder