Bodyguard sæson 2
Foto/ Netflix

Anmelderne hylder thriller-serien, der smitter med akut binging

Hvis du savner Homeland, så er din uge måske reddet. Serien, der har givet hele England binge-feber, ligger nu klar på Netflix. Og den ene Bodyguard anmeldelse efter den anden kalder den nye serie neglebidende på niveau med Homeland.

LÆS OGSÅ: 007-rygter bringer nyt navn i spil: Robb Stark som James Bond

Bodyguard kan være skaberen Jed Mercurios Homeland (…) Fra åbningssekvensen, et åndeløst 20 minutter langt udstyrsstykke på et passagertog, står det klart, at ingen loyalitet vil forblive uprøvet og intet plot u-twisted,” skriver Entertainment Weekly i en begejstret Bodyguard anmeldelse.

Terror og flirt

Det sidste afsnit af Bodyguard er ifølge DR det mest sete afsnit på tv i England siden sæsonfinalen på Doctor Who i 2008.

Serien blander flere af de gode sager, vi savner fra Homeland. Den blander kampen mod terrorisme med hårdtslående action, et hæsblæsende plot og sexy spændinger.

LÆS OGSÅ: Game of Thrones-stjernen Natalie Dormer forsvarer sadistiske sexscener og nøgenhed i ny film

Da den tidligere soldat David Budd afværger et terrorangreb, får han det krævende job som personlig livvagt for den kontroversielle indenrigsminister Julia Montague. Han er ikke enig i hendes radikale synspunkter, men ingen er interesseret i en bodyguards holdninger, slet ikke når faren lurer.

David Budd spilles af Richard Madden, som vi kender som Robb Stark i Game of Thrones. Velfortjent, at han får en hovedrolle, som formentlig indbringer lidt mere end hans sølle løn fra Game of Thrones.

Spændende i hele kroppen

Og han er så heldig at have landet stjernerollen i efterårets mest binge-værdige serie, hvis man skal tro anmelderne.

“Plottet er fast besluttet på at få os til at ændre mening om, hvem der kunne være muldvarpen hvert tiende minut. Muslimske karakterer bliver sat i bås som potentille terrorister, selvom det er en kliché, som Bodyguard forsøger at undergrave med en vis succes,” skriver Vulture i sin Bodyguard anmeldelse.

New York Times klandrer Bodyguard for ikke altid at ramme psykologisk realistisk, og at “karakterer nægter at opføre sig som rationelle mennesker.” Men når suspensen går højt, føles den også “som en fest”.

LÆS OGSÅ: Robb Stark tjente slet ikke så meget på Game of Thrones, som man skulle tro

Flere anmeldere fremhæver det finaleafsnit, som lagde gaderne øde i England:

Det er en lang sekvens “med næsten fysisk smertefuld spænding, et overlegent stykke tv, som kun kunne eksistere i en serie, hvor vi er blevet ledt til at forstå, at alt i sandhed han ske,” skriver Variety i en Bodyguard anmeldelse.

Efter det her spår vi Richard Madden gode chancer for at lande action-rollen over dem alle.

luk
Vis flere nyheder