Walking Dead film
Foto/ AMC

Han er skrevet ud af serien – nu vender han tilbage i The Walking Dead film

Der spoiles fra The Walking Dead sæson 9.

The Walking Dead uden Rick Grimes? Allerede i maj måtte fans se i øjnene, at niende sæson af zombie-serien blev den sidste for den hårdtslående hovedrolle. Hvis man er up to date med serien, har man nu set Rick Grimes flyve væk i en helikopter til … ja, hvor?

LÆS OGSÅ: The Walking Dead stinker men jeg ser det alligevel. Hvad sker der?

Måske får vi svaret alligevel, skriver Entertainment Weekly. AMC har tænkt sig at starte en hel serie af The Walking Dead film, og her vender Rick Grimes frygteligt tilbage.

Udvider universet

Optagelserne til den første film foreventes at gå i gang allerede i 2019.

“Det er ikke begyndelsen til slutningen, det er slutningen af begyndelsen,” sagde hovedrolleskuespilleren Andrew Lincoln i aftershowet Talking Dead, som blev sendt efter hans exit i serien, skriver Deadline.

LÆS OGSÅ: De 10 mest populære gyserserier i verden: Spritny går ind som nummer 1

Han mener, at Rick Grimes får lov til at udforske helt nye hjørner af zombie-verdenen i en The Walking Dead film:

“Jeg kan godt lide idéen om, at jeg får lov til at fortælle en større historie, måske med et slags bredere udsyn,” fortæller han.

LÆS OGSÅ: De bedste serier i 2018 – indtil nu

Filmene er kun første skridt i en udvidelse af hele The Walking Dead universet, som allerede har kastet spinoff-serien Fear The Waking Dead af sig.

Det lyder, som om The Walking Dead er ved at udvikle sig til et franchise på linje med Ringenes herre, som er i gang med det modsatte spring fra film til serie – en serie, der efter planen bliver verdens dyreste nogensinde, og som også hiver en fanfavorit ind som hovedperson. 

luk
Vis flere nyheder