lars mikkelsen i The Witcher
Foto/ Netflix

Lars Mikkelsen skal spille over for Superman i stor Netflix-serie

Lars Mikkelsen står efterhånden ikke tilbage for lillebror Mads i Hollywood. Lars Mikkelsen har imponeret som skurk i Sherlock og navnlig som den russiske præsident Petrov i House of Cards. Og nu slår Netflix kløerne i ham igen til streamingtjenestens næste store fantasy-satsning. Vi får lov at nyde Lars Mikkelsen i The Witcher, skriver Deadline.

The Witcher er en fantasyserie skrevet af den polske forfatter Andrzej Sapkowski. Serien blev for alvor populær med computerspilversionerne, specielt spillet Witcher 3: Wild Hunt har været en succes.

LÆS OGSÅ: Star Wars skal optages i Danmark – og Lars Mikkelsen skal være med

Serien handler om Geralt of Rivia, en monsterjæger trænet fra barnsben til at finde og dræbe monstre, mens han samtidig forsøger at finde sin plads i verden.

Vi har allerede fået det første glimt af Netflix’ bud på Geralt of Rivia, som skal spilles af ingen ringere end Superman-stjernen Henry Cavill – og Legolas-inspirationen er virkelig til at få øje på i det her look.

Kvindeglad troldmand

Lars Mikkelsen i The Witcher skal spille som Stregobor – endnu en skurkerolle. Denne gang en troldmand, som tager unge kvinder til fange og udfører eksperimenter på dem. Hyggelig fyr.

Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

Optagelserne til The Witcher skulle være i gang netop nu. Og inden premieren skal Lars Mikkelsen også lige til Emmy-uddelingen, hvor han er nomineret til prisen for årets bedste mandlige hovedrolle i den internationale konkurrence for sin hovedrollen som præsten Johannes i Herrens veje. 

Hele verden vil have Lars Mikkelsen, og vi forstår godt hvorfor.

Heldigvis har han også lige tid til at spille med i en Star Wars-serie, der skal optages i Danmark.

LÆS OGSÅ: Hør godt efter i Herrens veje – replikkerne fortæller dig, hvad der sker lige om lidt

luk
Vis flere nyheder