Gladiator 2
Foto/ Jaap Buitendijk/UIP

Dagens mest episke nyhed: Vi får en Gladiator 2, og hovedpersonen er valgt

Vi mennesker er ikke mere end shadows and dust, men Ridley Scott har tænkt sig at genoplive mange 90’er-børns yndlingsfilm fra graven med en Gladiator 2. Det skriver Deadline. 

Modigt move.

LÆS OGSÅ: Den første video er sluppet ud fra The Joker-film med Joaquin Phoenix

Gladiator dominerede 2000 med 11 Oscar-nomineringer, der blev til fem statuetter, blandt andet en for årets bedste film og en til Russell Crowe for sin udødelige præstation med Maximus. Det manglede bare.

Og nu har Ridley Scott altså besluttet sig til at vende tilbage til det gamle Rom og en af sine mest elskede film til dato.

LÆS OGSÅ: Verdens dårligste skuespiller i The Dark Knight er det sjoveste vi har set i dag

Hvem vender tilbage?

Maximus og hans familie overlevede som bekendt ikke den første film. Men Ridley Scott har alligevel fået en ret lys idé til en ny hovedperson: Lucillas søn og kejser Commodus’ nevø, Lucius.

Det er slet ikke en dum tanke. Lucius har haft flere mandlige rollemodeller i sit liv, snogen og snylteren Commodus, og den selvopofrende Maximus, som endte med at redde Lucius selv. Med sit royale blod i årerne vil han stå tæt på magten i Rom, og han skal vælge, i hvilken mand han selv vil huskes som. Der er masser af indre konflikt at arbejde med.

LÆS OGSÅ: Vi kårer de 10 bedste sexscener fra 2017: Fra den søde til den uhyggelige

Og måske en comeback-rolle til dronningemoderen Lucille, spillet af danske Connie Nielsen?

Mere vides dog endnu ikke om manuskriptet, som skal skrives af Peter Craig, der står bag to Hunger Games-film og den kommende Top Gun reboot, Top Gun: Maverick. Han lyder da som manden til jobbet.

Vi vender tomlen op til den her.

luk
Vis flere nyheder