Foto/ Shutterstock

Whams julehit Last Christmas bliver til romantisk film

Hvis du er typen, der hører Whams julehit Last Christmas fra midt i oktober og frem til jul, bliver du formentlig ekstatisk over denne nyhed. For der skal laves en julefilm, der bygger på juleklassikeren. Vi kommer til at se Last Christmas som film til næste jul.

Det skriver Variety.

De 11 bedste bloopers, som fik os til at grine højere end filmen

Skuespillerne er allerede på plads, og filmen får premiere op til julen 2019.

Julekomedie i London

Last Christmas som film kommer til at foregå i London. Her møder vi den unge kvinde Kate. Hun er typen, der går igennem livet ved at hoppe fra den ene dårlige beslutning til den næste. For eksempel har hun valgt at arbejde i en butik, der sælger juleting året rundt – det kan vel gøre selv den største juleelsker skør.

Her er årets julekalendere på TV 2

Og så møder hun Tom. Tom ser Kate, for den hun er, og han virker næsten for perfekt. Det hele bliver romantik og idyl i London mellem de to. Men hvis filmen skal følge plottet i juleklassikeren Last Christmas, ved vi jo allerede, at romantikken og idyllen ikke varer ved.

Filmen bliver instrueret af Paul Feig, der er kendt for Bridesmaids og Ghostbusters, og som også har instrueret episoder af Arrested Development og The Office. Manuskriptet er skrevet af komiker Bryony Kimmings og skuespilleren Emma Thompson.

LÆS OGSÅ: Kan du huske den lille pige fra Love Actually? Du anede ikke, hun er med i elsket serie

Game of Thrones skuespiller castet

Filmen har også allerede fået et par skuespillernavne på. Og det bliver lidt af en stjerne, vi får i rollen som den kejtede Kate. Emilia Clarke, kendt for sin rolle som dragemoderen Daenerys Targaryen i Game of Thrones, har sagt ja til at spille med. I rollen som Tom får vi Henry Golding, kendt for sin rolle i A Simple Favor og Crazy Rich Asians.

Udover Whams Last Christmas vil der ifølge Variety også være helt nye George Michael-sange med i filmen, der aldrig tidligere er udgivet. I et interview med Radio Times fortæller manuskriptforfatter Bryony Kimmings, at George Michael selv har været inde over filmen. Han hjalp med idéer og med at udvikle manuskriptet frem til sin død i 2016.

Her er DR’s julekalendere i år

Det her kunne godt gå hen og blive den absolutte julefilm. Dem er vi ret store suckers for – vi har for eksempel allerede rangeret de bedste kærlighedshistorier i konkurrenten Love Actually. Vi beholder misteltenen oppe, mens vi venter på november 2019, hvor filmen får premiere. Mens vi venter, er det vel ikke for tidligt at begynde med denne her:

luk
Vis flere nyheder