Chilling Adventures of Sabrina anmeldelse
Foto/ Netflix

Anmelderne er fortryllede: Ny hekseserie på Netflix er skræmmende god

Husker du Sabrina skolens heks, indbegrebet af 00’er binge-serie? Netflix er klar med en ny udgave af historien om Sabrina. Denne gang dog i en moderne og langt mindre børnevenlig version, se bare traileren her. Og den nye hekseserie er et kig værd. Den ene Chilling Adventures of Sabrina anmeldelse efter den anden roser det nye, okkulte univers.

Det virker, som om Netflix har ramt spot on med denne her.

“Der er en masse overraskelser i Sabrina, efterårets første virkelig binge-værdige serie. Det er en fornøjelse og en besættelse, og det mest uhyggelige er, hvor god den er,” skriver Collider i deres Chilling Adventures of Sabrina anmeldelse.

Mørk som aldrig før

De første billeder fra serien viste også klart og tydeligt, at denne her serie var mørk. Bare se det her billede fra en af de virkelig okkulte scener i serien. Den første teaser var også både fængende og ret scary – vi har aldrig hørt en fødselsdagssang lyde så scary som i denne her version.

Setuppet er ellers lidt det, som vi kender fra den gamle serie: Den unge teenagepige bor hos sine to heksetanter Hilda og Zelda. Hun kan ikke helt finde ud af balancen mellem at være en heks og så bare en helt almindelig teenagepige med teenageproblemer, og det ender ofte i ulykke. Og ja, den talende kat Salem er også med i Netflix’ nye version. Men der stopper lighederne også.

“I denne version er Sabrinas ulykke fuldstændig forfærdelig. I hendes heksegruppe, The Church of Night, er der en striks sekt af djævle-tilbedere, der ofrer mennesker og af og til spiser dem, og de vil intet hellere, end at Sabrina giver afkald på sit menneskelige liv og overgiver sig selv til den mørke fyrste,” skriver Variety i en rosende Chilling Adventures of Sabrina anmeldelse. De mener i øvrigt, at serien er “uhyggelig som ind i helvede”.

I rollen som Sabrina har vi skuespilleren Kiernan Shipka. Og hun gør det godt, skriver Boston Globe.

“Stjernen er Kiernan Shipka, Sally fra Mad Men, og hun bringer en appellerende oprigtighed, når hun mikser udtryk som ‘mørk baptisme’ i sit teen leksikon.”

Minder om ikonisk vampyrserie

De fleste anmeldere er ret begejstrede for den dystre, okkulte nye Sabrina. Men hos Slate er de ikke helt tilfredse. Serien prøver for meget, synes de. Og så mangler den et enkelt drys kærlighed, hvis den skal være binge-værdig.

“Hvis jeg skal være helt ærlig, selvom serien har fejl, er der kun én ting, denne serie mangler for, at jeg ville se den flere aftener: En fortryllende teenage romance,” lyder det i Slates Chilling Adventures of Sabrina anmeldelse.

Kærlighed eller ej, Vulture kommer alligevel med det overbevisende argument, der gør, at enhvert 90’er barn bliver nødt til at se den her:

The Chilling Adventures of Sabrina viser sig at være fortryllende konfekt fyldt med overnaturlige og dagligdags, dragende og forfærdelige billeder. På mange måder har serien lært fra Buffy the Vampire Slayer,” lyder Vultures dom over Netflix’ hekse-serier.

Hvis The Chilling Adventures of Sabrina kan sammenlignes med noget så ikonisk som Buffy the Vampire Slayer, så er vi på.

The Chilling Adventures of Sabrina kan ses lige nu på Netflix. Se teaseren og overgiv dig:

 

luk
Vis flere nyheder