Watchmen serie
Foto/ Shutterstock

Se det første billede fra Lost-skabers vildt hypede Watchmen serie

Hvad får man, når man forener en af de mest populære serieskabere og en af de mest elskede tegneserier i nyere tid? Forhåbentlig noget, der kan toppe instruktør Zack Snyders filmatisering af Watchmen fra 2009. HBO’s kommende Watchmen serie er en af de mest hypede titler næste år.

Med god grund.

LÆS OGSÅ: 10 historiske fejl på film, kun de skarpeste kan spotte

Det er hjernen bag oplevelsesmysteriet Lost og sci-fi-dramaet The Leftovers, Damon Lindelof, som skal skrive og stå i spidsen. Og han arbejder med materiale af den helt dyre slags.

Alan Moore og Dave Gibbons grafiske novelle Watchmen betragtes som noget af det bedste litteratur om superhelte nogensinde.

Watchmen foregår i 80’erne i et alternativt univers, hvor superheltes eksistens har ændret historiens begivenheder. USA vandt Vietnam-krigen, til gengæld blev Watergate-skandalen aldrig opdaget. Og America står på kanten af en atomkrig med Rusland, da en gruppe af højst usædvanlige superhelte samler sig i Watchmen-alliancen.

LÆS OGSÅ: 10 fejl og ulykker på film, der kom til at koste kassen

Watchmen tillader sig at lave  lave satire over myten om den uselviske og almægtige superhelt. I dette univers er heltene lige så egoistiske, sociopatiske og neurotiske som alle andre mennesker, og det får ikke kønne konsekvenser.

Udvider universet

Instruktør Zack Snyder forsøgte sig med en filmversion af Watchmen i 2009. Den fik en blandet modtagelse af både fans og anmeldere, og filmen har en beskeden score på 64 procent på sitet Rotten Tomatoes, som samler anmeldernes gennemsnitlige vurderinger.

Den nye Watchemn serie vil ikke genfortælle historien i den grafiske novelle, men i stedet bygge videre på universet. Vi satser på, at en mand som Damon Lindelof ved, hvordan han skal håndtere det guld, han står med i hånden.

LÆS OGSÅ: Her er de skønneste scener med kvinder, der onanerer

Vi har nu fået det første kig på hans Watchmen serie, som forventes at blive færdig i 2019. Seriens officielle Instagram-konto har delt dette lille klip, som er et billede af en mand i gul maskering og politiuniform.

LÆS OGSÅ: 13 akavede statister, der næsten ødelagde filmen

Præcis hvem han er, er ikke til at sige endnu.

Til gengæld er taglinen under klippet kendt blandt fans: “Who watches the Watchmen?”

Det gør vi i hvert fald, når den her ligger klar.

View this post on Instagram

Who Watches The Watchmen? #WatchmenHBO

A post shared by Watchmen (@watchmen) on

 

luk
Vis flere nyheder