pet sematary trailer
Foto/ Paramount Pictures

Ny Stephen King gyserfilm på vej: Første trailer gør os alvorligt bange

Har du nogensinde haft et kæledyr, der døde? Og som du og din familie efterfølgende begravede i jeres baghave? Hvis du har, så lov os, at du ikke ser denne her film. For så vil du for evigt frygte, at dit afdøde kæledyr stiger op fra graven i en ny og uhyggelig udgave. Der er kommet en Pet Sematary trailer til filmatiseringen af Stephen Kings gyser af samme navn. Og den er ikke for sarte sjæle.

Nu er det videnskabeligt bevist: Her er den mest uhyggelige film i 2018

Vi har ellers haft vores del af uhyggelig trailers det seneste år. Vi har set langlemmede væsener, der gemmer sig i skovene, og får unge piger til at kradse deres øjne ud. Og denne her gysertrailer var så uhyggelig, at den blev forbudt på YouTube – se den kun, hvis du har nerver af stål.

Men den nye Pet Sematary trailer kan alligevel noget, de andre ikke kan: Forvandle vores elskede kæledyr til nogen, vi pludselig ikke tør være alene med igen.

Børn med dyremasker i skoven

Pet Sematay er en Stephen King-roman fra 1983, som på dansk har titlen Dyrekirkegården. Den betragtes som en af Kings uhyggeligste historier nogensinde.

LÆS OGSÅ: IT 2 manuskriptforfatter: Slutningen vil “knuse hjerter”

Filmen handler om den unge læge Louis Creed, som flytter til en ny by med sin familie. Det nye hjem grænser op til en stor skov, hvor der ligger en mystisk dyrekirkegård. Og alt bliver først rigtig mærkeligt, da familiens kat bliver påkørt og efterfølgende begravet på kirkegården.

LÆS OGSÅ: Det første foto af Pennywise i IT 2 er ude, og det er episk

Pet Sematary blev også filmatiseret i 1989, og den blev fulgt op af en toer i 1992. Ingen af filmene faldt dog rigtig i hverken anmelderes eller fans smag. Det nye remake tror vi dog på, når vi se traileren.

I den officielle Pet Sematary trailer får vi både lov at se familiens søde kat i en ny og mere grupopvækkende udgave, efter den er steget op fra de døde. Og så møder vi også en flok børn i skoven, der går en slags uhyggelig optog med dyremasker på. De bærer rundt på trillebøre og kors og virker i det hele taget ret rædselsvækkende.

Hvis du er ok med, at både katte og børn bliver en del mere uhyggelig efter denne her, så glæd dig til foråret. Pet Sematary får dansk premiere den 18. april 2019.

luk
Vis flere nyheder