Vildheks anmeldelse
Foto/ Nordisk film

Vildheks får hug for historien – men Nikolaj Lie Kaas’ datter er eminent

Det må give svedige håndflader at debutere som skuespiller med en hovedrolle i en stor opsat fantasyfilm, når man kun er 11 år. Det må give endnu mere hjertebanken, når ens far hedder Nikolaj Lie Kaas og er en af de dygtigste skuespillere i Danmark. Det er det, Gerda Lie Kaas oplever i dag, hvor der er premiere på fantasyfilmen Vildheks, som hun har hovedrollen i.

Valhalla bliver endelig til dansk fantasy-brag: Thor, Odin og Quark er blevet castet

Men spørger man anmelderne, har Gerda Lie Kaas ikke noget at bekymre sig om. For hun spiller fantastisk som den 12-årige Clara, der opdager, at hun har nogle helt særlige kræfter.

“I en film som denne er der meget, der står og falder med, om hovedrolleindehaveren er troværdig, og det problem ser vi ikke skyggen af, når den unge Gerda Lie Kaas med en ukrukket naturlighed og en ligefrem styrke indtager lærredet,” skriver Jyllands-Posten i en 5-stjernet Vildheks anmeldelse

Lidt for tynd historie

Vildheks er en filmatisering af forfatteren Lene Kaaberbøls beststeller-bogserie af samme navn. Filmen handler om 12-årige Clara, der er en ret almindelig dansk pige, som går i en kedelig og almindelig folkeskole. Men Clara finder ud af, at hun tilhører en familie af vildhekse, som har en helt speciel kontakt til dyr og natur.

Clara har imidlertid et endnu større ansvar, da hendes blod kan befri den onde heks Bravita Blodsunge, som planlægger at overtage verden.

Skammerens datter 2 trailer er ude: Slangemonster er lige til at måbe over

Som om det ikke var hårdt nok at skulle klare sig som 12-årige tween i dansk folkeskole.

Anmelderne har det blandet med den her film. For selvom den ene Vildheks anmeldelse efter den anden roser filmen for at være både “ambitiøs”, “fænomenal” og “smuk”, så er handlingen der bare ikke helt. Den er simpelthen for tynd.

Nu er det videnskabeligt bevist: Her er den mest uhyggelige film i 2018

Ifølge Politikens kun 2-stjernede Vildheks anmeldelse får man “en fornemmelse af, at de tre manuskriptforfattere nærmest har opgivet at få hoved og hale i historien om en 12-årig pige, der pludselig opdager, at hun er af hekseslægt.”

Og hos BT giver man heller ikke meget for handlingen, der virker lidt tam i forhold til, hvad filmen kunne have været.

“Historien virker en smule skabelonagtig, er blottet for overraskelser og er meget længe om at komme i gang,” skriver BT i en 3-stjernet Vildheks anmeldelse.

Gerda imponerer

Og så er vi tilbage ved Gerda Lie Kaas. For hun kan altså et eller andet. Information skriver i deres Vildheks anmeldelse, at “Gerda Lie Kaas har en ulmende energi i sit spil, der gør Clara troværdig, men desværre bliver der kun glimtvis tid til at give den plads”.

Vi kan kun forestille os, at farmand er stolt af sin 11-årige skuespillerdatter. Nikolaj Lie Kaas er aktuel i biograferne lige nu med Journal 64, som anmelderne virkelig mener er en biograftur værd. Og så er han også alt for cute i denne bromance duet med sin skuespillerkollega Fares Fares.

Gerda Lie Kaas ser ud til at have arvet et par skills fra sin far. Ekko letter også på hatten for Gerda, som magasinet mener, leverer en fin præstation som heksen Clara.

Sjov på settet: Nikolaj Lie Kaas kan ikke holde masken under Journal 64-optagelser

“Hun har en cool og tilbagelænet attitude, som er ret charmerende, og hendes flammende røde hår – krøllet og vildt – passer perfekt til figuren,” skriver Ekko i den 4-stjernet Vildheks anmeldelse.

Filmen rammer lige ind i efterårsferien, og mon ikke der findes nogle vildhekse derude, der skal ind og se Gerda Lie Kaas gøre sin far kunsten efter.

Du kan se traileren til Vildheks lige her. Hvis du er mere til superheltefilm i efterårsferien, så kan du læse om anmeldelserne af Venom her.

 

luk
Vis flere nyheder