Pet Sematary billeder
Foto/ United International Pictures

Savner du IT? Tjek de her fotos fra næste skrækindjagende Stephen King-film

Sidste års horror-hit It blev den bedst sælgende gyserfilm nogensinde. Ikke så sært, at både fans og filmbranchen har fået Stephen King-feber.

Vi venter med vand i mundvigene på IT: Chapter Two – det første billede af Loser’s Club som voksne og det første bizarre foto af Pennywise har ikke dæmpet hypen over toeren. Men der er også flere andre King-film på vej. Nu har vi fået de første Pet Sematary billeder, og vi vil aldrig igen have det samme forhold til huskatte.

LÆS OGSÅ: IT: Chapter Two kommer til at indeholde bogens mest groteske scene

Dyrenes kirkegård

Pet Sematay er en Stephen King-roman fra 1983, som på dansk har titlen Dyrekirkegården. Den betragtes som en af Kings uhyggeligste historier nogensinde.

LÆS OGSÅ: IT 2 manuskriptforfatter: Slutningen vil “knuse hjerter”

Den handler om den unge læge Louis Creed, som flytter til Maine med sin familie (et område i USA, hvor der altid foregår mystiske sager i Stephen Kings univers).

Tæt på deres nye hjem ligger en mystisk dyrekirkegård. Og da familiens kat bliver påkørt af en truck, begynder kirkegården virkelig at opføre sig usædvanligt.

LÆS OGSÅ: Det første foto af Pennywise i IT 2 er ude, og det er episk

Pet Sematary blev også filmatiseret i 1989, og den blev fulgt op af en toer i 1992, men ingen af filmene faldt rigtig i hverken anmelderes eller fans smag. Det håber vi, den nye gør.

De nye Pet Sematary billeder tyder i hvert fald på, at det godt kan gå hen og blive aldeles skrækindjagende. Den nye version forventes at få amerikansk premiere den 5. april 2019.

 

luk
Vis flere nyheder