Julekalendre på tv 2
I Tvillingerne og Julemanden er Lars Hjortshøj en af vores yndlingsjulemænd på tv nogensinde. Foto/ (Foto: Per Arnesen/TV 2)

Her er årets julekalendere på TV 2

Julen er ufravigeligt forbundet med julekalendere. Og på TV 2 går man i hvert fald ikke ned på julekalendere i år. Der bliver sendt ikke mindre end fire julekalendere. Så kan man altid vælge, hvilke man selv vil følge med i.

Alle julekalendere er gamle kendinge, som TV 2 har sendt før.

Julemænd og foodprocessorer

På TV 2 er der gensyn med familiejulekalenderen Tvillingerne og Julemanden, der første gang blev sendt i 2013. Her skal tvillingerne Signe (Marie Højgaard Andersen) og Peter (Martin Hempel Barkholt) hjælpe julemanden Nicolas (Lars Hjortshøj) i kampen om Lysets Sten.

Ny serie ligner TV 2’s mørkeste og blodigste til dato

Tvillingerne og Julemanden bliver sendt på TV 2 kl. 20.00.

Kan man ikke vente helt til klokken 20.00 med at se julekalender, så sender TV 2 også Pyrus-klassikeren Alletiders Julemand fra 1997 om eftermiddagen.

For provokerende til TV 2: Ét billede blev klippet ud af Klovn

For folk, der ikke engang kan vente med jul til den 1. december, er der også en julekalender. En anden familiejulekalender, Ludvig og Julemanden fra 2011, kan streames på TV 2 Play. Og den kan ses allerede fra 7. november.

Og endelig kan voksne, der ikke har lyst til nuttede børn og hyggelige julemænd, se The Julekalender fra 1991 på TV 2 Charlie. Den er godt nok blevet sendt otte gange før på TV 2, men vi får aldrig nok af Gertruds foodprocessor.

 

luk
Vis flere nyheder