Kendte i Game of Thrones
"He rode through the streets of the city, down from his hill on hiiiigh," synger Ed Sheeran i Game of Thrones. Foto/ HBO

8 kendte gæstestjerner, du nok ikke spottede i Game of Thrones

Du kan sikker huske DEN scene. Den, hvor popstjerne Ed Sheeran pludselig sidder og synger iført kappe og rustning midt i Westeros.

Game of Thrones-fans enten elsker eller hader Ed Sheerans gæsterolle i første afsnit af sæson 7. En af seriens store stjerner indrømmer gerne, at han ikke er fan af scenen. Og faktisk ville Ed Sheeran selv ønske, at hans scene havde sluttet helt anderledes. 

Emilia Clarke løfter sløret for sidste sæson af Game of Thrones: “Sidste scene fuckede mig op”

Men Ed Sheeran er langt fra den første celebrity, som har fået sin egen korte gæsterolle – en såkaldt cameo – i Game of Thrones. Screen Rant, Vanity Fair og Digital Spy har alle samlet glimt af kendte ansigter, som du nok ikke spottede i Game of Thrones. Her kommer de sjoveste.

LÆS OGSÅ: De 10 hotteste sexscener fra Game of Thrones

Coldplay

Sæson 3, afsnit 9

Bandet Coldplay er eftersigende store fans af Game of Thrones. Og trommeslageren Will Champion kunne bruge sit talent til at møve sig ind i serien i en gæsterolle. Han optræder som trommeslager med læderhue i afsnittet The Rains of Castamere, som fans vil kende som The Red Wedding-afsnittet. Her spiller Will Champion op til brylluppet mellem Edmure og Roslin Frey. Will Champion ser ud, som om han har betjent sådan en tromme i årevis.

Nikolaj Coster-Waldau bliver sagsøgt – og papirerne spoiler Game of Thrones

 

Steve Love

Sæson 6, afsnit 8

Steve Love er en populær YouTube-stjerne, som er blevet kendt for sine sjove Game of Thrones-parodier – hør lige, hvor smooth hans stemme kan skifte fra Jon Snows hvisken til Sams bæven. Serieskaberne blev så imponerede, at de skrev en gæsterolle til Steve Love. Hans eneste ønske ifølge CBC: “Det ville betyde meget for mig, hvis jeg kunne få en af de der trademark Game of Thrones grusomme dødsscener.” Hans ønske gik i opfyldelse. Død ved The Hounds økse – bedre kan det ikke gøres i Game of Thrones:

Sansa teaser: Slutningen på Game of Thrones bliver tilfredsstillende og meget chokerende

 

Sigur Rós

Sæson 4, afsnit 2

Det islandske band Sigur Rós er kendt for sine sfæriske, følelsesladede sange, der er med i film som Vanilla Sky og Life Aquatic. De er også kendt for medlemmernes uglede uldsweater-look. De er på mange måder selvskrevne til at spille middelalder-spillemænd i Game of Thrones. Så bandet fik en gæsteoptræden ved Kong Joffrey og Marjaerys bryllup, der som fans ved, endte helt galt. Det kan man næsten allerede fornemme under Sigur Rós’ klagesang med harmonika, som får Joffrey til at kaste mønter efter dem. Hvilken ære at få lov til at pisse Joffrey af – se scenen her:

 

D.B. Weiss og David Benioff

Sæson 5, afsnit 6

Skaberne af Game of Thrones ville ikke selv gå glip af en god gæsteoptræden. Men de har valgt en scene, hvor de virkelig går i et med tapetet. Da Arya er i lære som ansigtsløs lejemorder, bliver hun præsenteret for The Hall of Faces – en kæmpe udstilling af “masker” fra døde mennesker, som har ofret sig til “The Many-Faced God”. Special effects-holdet skabte over 600 forskellige masker, og to af dem var modelleret over D.B. Weiss og David Benioff.

David Benioff and D.B. Weiss

Mastodon

Sæson 5, afsnit 8

Mastodon er et amerikansk heavy metal-band med langt hår og store fuldskæg. Perfekte GoT-statister. Det udnyttede Game of Thrones-skaberne i Jon Snow og hans venners episke slag mod The White Walkers i sæson 5, hvor Mastodon-medlemmerne Brann Dailor, Bill Kelliher og Brent Hinds spillede de levende døde wildlings i The Night Kings hær. Mastodon komponerede sangen White Walker til lejligheden, som dog ikke optræder i afsnittet, men på seriens mixtape Catch the Throne – hør den her.

Snow Patrol

Sæson 3, afsnit 3

Vi har Game of Thrones skaberne mistænkt for at ringe til deres yndlingsmusikere og klæde dem ud i riddertøj bare for at få lov til at hænge ud med dem. I sæson 3, afsnit 3 er det guitaristen fra det nordirske rockband Snow Patrol, Gary Lightbody, der er blevet lokket ned i et læderoutfit. Et look, som han selv flashede på Facebook. Han spiller en af Boltons soldater, som transporterer Jaime Lannister til Harrenhal. På vejen synger han Westeros-slageren The Bear and the Maiden Fair, og det gør han jo som en irsk engel:

 

Of Monsters and Men

Sæson 6, afsnit 5, 6 og 8

Vi tager lige et band mere. Det islandske indie-band Of Monsters and Men er eftersigende kæmpefans af serien, og de fik talt sig til en tilbagevendende gæsterolle i sæson 6. Her spillede de musikerne i et teaterstykke i Braavos.

Of Monsters and Men

George W. Bush

Sæson 1, afsnit 10

Den måske mest kendte gæstestjerne i Game of Thrones har slet ikke bedt om at være med. I sæson 1 ser vi, hvad barnekongen og djævleungen Joffrey ynder at gøre med sine fjender: At udstille deres afhuggede hoved på pind. Hvis man ser godt efter, kan man ane en kendt silhuet på en af pælene. Ja, det er eks-præsident George W. Bush’ ansigt gengivet i gummi. Da fans fik øje på den kendte, let krogede næse, gik HBO’s PR-afdeling i panik. Eftersigende anede serieskaberne ikke, at masken havde sneget sig ind i rekvisit-bunken. “Vi er kede af, at det her skete, og vi vil få det (hovedet, red.) fjernet fra fremtidige DVD-produktioner,” undskyldte HBO ifølge The Hollywood Reporter. Er der egentlig grund til at undskylde?

 

luk
Vis flere nyheder