Selvfølgelig er Liam Neeson hestehvisker-typen: Hest kunne huske ham fra tidligere film

Der er mange statister med, når man skal lave en film. Og nogle af de statister kan skuespillerne få et helt særligt forhold til. Det gælder også, når statisterne er dyr. Skuespiller Liam Neeson, blandt andet kendt fra Schindler’s List, har et særligt bånd til en dyrestatist.

De 10 mest ubehagelige aldersforskelle på film

Det fortæller skuespilleren til mediet Page Six. Neeson har indspillet western-filmen The Ballad of Buster Scruggs. Under en scene med en hest gik det op for ham, at det ikke var første gang, han havde spillet sammen med hesten.

“Jeg spiller en rejsende forretningsmand. Vi filmede i New Mexico. Den skøre ting er, at hesten, der trak min vogn, kendte mig,” siger han.

En dyreven

Det viste sig, at hesten og Liam Neeson havde spillet sammen i en tidligere film. Og selvom man må gå ud fra, at både hesten og Neeson har spillet sammen med mange andre siden, så kunne de to altså huske hinanden.

“Man skulle nærmest ikke tro det, men hesten kendte mig. Han kunne faktisk huske mig fra en anden western, vi lavede for noget tid siden,” fortæller Liam Neeson.

Den her Snehvide fan-teori vil fucke med din barndom

Ifølge Neeson vrinskede og stampede hesten i jorden, da den så ham igen. Måske fordi den håbede, at der ville falde en godbid af.

“Jeg elsker dyr. Da vi arbejdede sammen sidste gang, tog jeg mig ekstra af ham. Jeg gav ham godbidder. Gav ham æbler,” fortæller han.

Coen-brødrenes nye film

Sidste gang Liam Neeson var med i en western-film, var A Million Ways to Die in the West fra 2014. Ellers skal vi helt tilbage til Seraphim Falls fra 2006. Vi ved ikke, hvor god hukommelse heste har, men hvis hesten kan huske, at den har fået godbidder af Neeson for mere end 10 år siden, så får den hest altså for få godbidder.

Eller også er Liam Neeson og denne her hest bare ment to be. Forhåbentlig gav han hesten et ekstra æble.

De 12 absolut bedste film på Netflix, du kan se med det samme

Filmen The Ballad of Buster Scruggs er Coen-brødrenes nye Netflix-film, der får premiere på streamingtjenesten den 16. november.

Du kan se traileren til filmen her. Måske spotter du Liam Neesons nye hesteven:

luk
Vis flere nyheder