Margot Robbie som Barbie
Foto/ Shutterstock

Vi får en Barbie-film med virkelige mennesker, og pilen peger selvfølgelig på hende her

Margot Robbie har god erfaring med at portrættere kendte kvinder på film. Som Harley Quinn blev hun et af de eneste lyspunkter i rodebutikken Suicide Squad. Heldigvis arbejder hun lige nu på en solo Harley Quinn-film.

Næste år kan vi se hende som dronning Elizabeth I i Mary Queen of Scots. Og derefter skal hun portrættere den berømte skuespiller Sharon Tate i Quentin Tarantinos ultra-hypede Once Upon a Time in Hollywood – se, hvor godt hun ligner hende her.

LÆS OGSÅ: Den er god nok: Nu ved vi, hvornår der kommer en Harley Quinn film

Nu går der ifølge The Hollywood Reporter rygter om, at vi får lov at se Margot Robbie som Barbie – en af de mest ikoniske kvindefigurer i verden.

LÆS OGSÅ: Vi kårer de 10 bedste sexscener fra 2017: Fra den søde til den uhyggelige

Den første Barbie sprang fra

Virksomheden Mattel, der står bag brandet Barbie, har i mange år arbejdet på en live action-film om den altid smilende blondine.

I 2016 arbejdede Mattel sammen med Sony på en film, hvor Trainwreck-skaberen Amy Schumer skulle spille en moderne version af Barbie. Men Amy Schumer trak sig fra projektet.

LÆS OGSÅ: Se det første smukke foto af Margot Robbie i hypet Tarantino-film

Og nu fortæller kilder ifølge The Hollywood Reporter, at Mattel i stedet vil arbejde sammen med filmselskabet Warner Brothers, som har Margot Robbie i kikkerten til hovedrollen.

Og ikke nok med det. Den roste Wonder Woman-instruktør Patty Jenkins er ifølge The Hollywood Reporter interesseret i at instruere filmen.

Med de to damer i front bliver Barbie med garanti mere end et kronisk Colgate-smil med paryk. Og så gider vi faktisk godt se en Barbie-film.

luk
Vis flere nyheder