facts om Toy Story
Foto/ Pixar/Disney

Her er 10 sjove facts om Toy Story, som de færreste kender

Det er over 20 år siden, at den første Toy Story film kom ud. Siden har vi fået ikke mindre end tre film om Andys legetøj, og de er allesammen ret geniale. Hvis du er en ægte fan, så har du nok set filmene flere gange. Du kender sangene, og måske kender du endda replikkerne. Men vi er ret sikre på, at du ikke kender alle facts om Toy Story.

6 gange Pixar ændrede en scene, så andre lande forstod joken

Vi har researchet og fundet 10 sjove facts om Toy Story. Vi er ret sikre på, at du ikke kender dem alle.

Tom Hanks improviserede de bedste replikker

Tom Hanks er en fantastisk skuespiller. Og han er også en fantastisk Woody. Ifølge instruktør Lee Unkrich er nogle af de bedste moments i Toy Story faktisk improviseret af Tom Hanks. Nogle øjeblikke var så gode, at Pixar i både Toy Story 2, Toy Story 3 og den kommende Toy Story 4 har brugt bidder af Tom Hanks’ improviserede dialog, fra da han optog den første film i 1994.

Buzz Lightyear skulle være spillet af en helt anden

Skuespiller Billy Crystal skulle rent faktisk have lagt stemme for Buzz Lightyear. Faktisk ville Pixar så gerne caste ham, at de lavede en video, hvor Buzz Lightyear snakker med Billy Crystals stemme. Pixar brugte en scene med Billy Crystal fra When Harry Met Sally.

Billy Crystal sagde alligevel nej til rollen. Og det er vi glade for, når vi ser det her klip. Han lyder jo slet ikke som Buzz!

 

Toy Story skulle ikke hedde Toy Story

Ifølge Screen Rant var det lige før, at filmen slet ikke havde heddet Toy Story. Der var alle mulige andre navne i spil, såsom Made In TaiwanTo Infinity And BeyondThe Cowboy & The Spaceman. Det lyder på en måde slet ikke lige så fedt som Toy Story.

De 12 mest kreative svinere på film nogensinde

Lotso var med i andre film

Den store pink bamse Lotso fra Toy Story 3 var faktisk med i en tidligere film. Men du har nok ikke set ham. Ifølge IMDb var Lotso allerede med i Toy Story 1, hvor han sidder på hylden inde på Andys værelse. Og så er den bløde bjørn også med i Pixar-filmen Up. Her sidder han på et pigeværelse, mens huset med alle ballonerne flyver forbi udenfor. Du kan se ham i klippet her:

Barbie skulle have haft en hovedrolle

Barbie var egentlig tiltænkt en stor rolle i filmene. Hun skulle have været Woodys store kærlighed. Men dengang Toy Story skaberne forslog Barbies ejerselskab Mattel, at den ikoniske dukke skulle være en del af filmen, takkede de nej. Ifølge Business Insider fordi Mattel ikke ville have, at Barbie skulle have en bestemt karakter. Det var vigtigt for dem, at hun kunne være neutral, så dem, der legede med hende, selv kunne bestemme hendes personlighed. Ifølge andre kilder var grunden, at Mattel troede, at Toy Story ville blive et flop.

Både hende og Ken var i hvert fald med i Toy Story 3, der udkom fire år efter.

Denne her kunstner gør almindelige mennesker til Pixar-figurer – og det er vanvittig flot

Scener i Toy Story 2 var originalt fra Toy Story 1

I Toy Story 2 har Woody et mareridt, hvor Andy smider ham ud, fordi han er gået i stykker. Faktisk er mareridtscenen en idé, der allerede var i spil til den første film, skriver TVovermind. Idéen blev dog skrottet til den første film, men blev altså brugt i den næste. Hvis du ikke lige kan huske scenen, kan du se den her:

Pixar ville gøre Woody til en idiot

Okay, Woody er måske en lille smule egoistisk. Men under sin facade har han virkelig et hjerte af guld – og han er en god ven. I virkeligheden var det meningen, at Woody rent ud sagt skulle have været et røvhul. Han skulle blandt andet have kaldt stakkels Slinky skældsord, vi ikke helt ved, hvordan vi skal have det med (En ‘spring-wiener’).

10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

“Vi forsøgte at lave en karakter med kant … vi tog det lidt for langt,” forklarer en af skaberne bag den onde Woody til MTV.

Heldigvis blev holdet enige om at droppe den onde-i-sulet Woody og erstatte ham med den lidt egoistiske, men ret søde Woody, vi kender.

Lukas Graham har lagt stemme til Andy

Lukas Graham er en kæmpe stjerne, der spiller for udsolgte sale i hele verden. Men før han blev verdenskendt, lagde han stemme til Andy i Toy Story 2 og Toy Story 3. Man kunne allerede høre dengang, at han nok skulle blive til noget stort! Du kan høre Lukas Graham som Andy 19 sekunder inde i klippet.

Pizza Planet skulle have været Pizza Putt

Det spacy pizza-sted, som Buzz og Woody besøger i Toy Story 1, skulle have heddet Pizza Putt i stedet for Pizza Planet, ifølge OhmyDisney. Det var meningen, at man skulle kunne spise pizza og spille minigolf på stedet. Med det design havde Buzz nok ikke følt, at han var kommet hjem til sin egen galakse. Til gengæld kunne vi godt have lyst til at besøge den pizza-kæde!

Det skulle have været en musical

Disney ville gerne, at Pixar lavede Toy Story til en musical. Det ønskede Pixar dog ikke. John Lasseter, der stod bag filmen, mente ikke, den ville fungere lige så godt, hvis der skulle være sang og musik hele tiden, har han siden fortalt til Business Insider. I stedet blev kompromiset, at sangene skulle spille en vigtig rolle, men de skulle ikke synges af karaktererne.

Vi gad ellers godt se Mr. Potatohead i en øm duet med Hamm og Rex.

Kendte du alle de facts? Hvis du gjorde, er du virkelig en sand Toy Story fan. Tør du prøve kræfter med en anden film? Vi har fundet 10 facts om Løvernes konge, som kun en ægte Disney-fan kender.

luk
Vis flere nyheder