Venom anmeldelse
Foto/ SONY PICTURES ENTERTAINMENT

Tom Hardy om Venom: Alle mine yndlingsscener er klippet ud

Venom er den superheltefilm – eller antisuperheltefilm – fans har ventet på hele året. Traileren hældte endnu mere benzin på hypen, og da Eminem afslørede, at han havde skrevet titelsangen til (som du kan høre her), kunne ingen få hænderne ned.

Men så kom de første reaktioner fra anmelderne, og vi blev noget mere slukørede. Venom reaktionerne falder i to kategorier. Dem, som forsvarer skuespillet, og dem, som river filmen fuldstændig fra hinanden.

De første Venom reaktioner er ude, og vi er ret forvirrede

Og nu viser det sig, at ikke engang hovedrolleskuespilleren Tom Hardy er rigtig tilfreds med den film, der lander i biograferne. Da han i et interview med ComicsExplained bliver bedt om at udpege sin yndlingsscene, falder svaret ikke ud til filmens fordel:

“Scener, der ikke er med i filmen,” svarer han.

30-40 minutters gode scener er klippet ud

Venom er filmen om monsteret af samme navnder som en anden parasit besætter journalisten Eddie Brock. Han bliver spillet af mesterlige Tom Hardy, som blandt andet har spillet superskurken Bane i Batman-filmen The Dark Knight Rises. 

Hør teaser: Ingen ringere end Eminem har skrevet sangen til Venom

Men spørger man Tom Hardy selv, er det altså de scener, som ligger på klippegulvet, der er de bedste.

“Der er omkring 30-40 minutters scener, der ikke er med i filmen. Alle dem. Vilde dukkerfører-scener, mørk komedie-scener. Du ved, hvad jeg mener? De nåede bare aldrig med i filmen,” siger Tom Hardy.

For børnevenlig

Filmen er blevet kritiseret for at være for børnevenlig. Filmen er ikke gået efter den R-rating, der i USA betyder, at børn under 17 år ikke bør se den. I stedet har filmen fået den noget mere familievenlige PG-13 vurdering, der blot betyder, at forældre til børn under 13 skal være opmærksomme på, om filmen er egnet.

Streamingguide: 20 actionfilm der overdøver virkeligheden

Angiveligt har Sony undervejs ændret filmen fra R-rated til børnevenlig, og det kunne være grunden til, at flere af Tom Hardy yndlingsscener er taget ud.

Producer Avi Arad har dog tidligere afvist den påstand og understreget over for ComicBook, at det altid har været meningen, at filmen skulle være børnevenlig.

Vi ville gerne have set de scener, som Tom Hardy beskriver i klippet. Kan vi ikke få lov at se Venom i forbudt-for-børn udgaven?

Du kan se interviewet med Tom Hardy her. Venom har premiere i danske biografer den 11. oktober.

luk
Vis flere nyheder