Svindel biografbilletter
Foto/ Shutterstock

Politiet advarer: Pas på biograf-svindel

“Nordisk BioKlub fejrer fødselsdag! Få derfor 2 biografbilletter + popcorn og sodavand for 7 kr til en valgfri biograf.” Sådan lyder en sms, som er tikket ind hos mange danskere. Desværre er tilbuddet for godt til at være sandt.

Det advarer Midt- og Vestjyllands Politi om på Twitter, skriver dr.dk.

LÆS OGSÅ: Eva om Carsten bag kameraet: Han ville have sex hver aften

Tilbuddet er det rene svindelnummer, som er designet til at få adgang til vores kontooplysninger. Sms’en kommer nemlig med et link, man skal klikke på for at købe de billige bio-billetter.

Det skal man ikke gøre, advarer politiet. Så bliver man sent direkte videre til en hjemmeside, hvor man bliver bedt om at udfylde sin mailadresse, sit kontonummer og dankort-oplysninger.

Mindst fire personer er gået i fælden, fortæller vicepolitiinspektør Rolf Larsen til dr.dk:

LÆS OGSÅ: Bagedysten vender tilbage: Vi giver dig de 10 grimmeste kager i programmets historie

“Vi har fået fire anmeldelser fra borgere – den seneste i dag,” siger han og fortsætter:

“De fleste, der ryger i fælden, ved godt, at de har gjort noget galt, så de får spærret deres kort med det samme.”

Slet straks sms’en

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at svindlerne kun i et enkelt tilfælde har hævet penge fra et offers konto. Men målet med tricket er ikke at skaffe kontanter, men såkaldt “phishing”, hvor man fisker personfølsomme oplysninger, som kan sælges videre.

Politiet råder alle, der modtager sms’en til at slette den med det samme.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

Fup-sms’er om biografbilletter florerer med mellemrum i forskellige versioner, og mange flere end de fire personer, som har anmeldt svindelnumre til politiet, formodes at hoppe i fælderne.

Så tag jer I agt. Hvis et tilbud lyder lidt for godt til at være sandt, er det måske tilfældet.

luk
Vis flere nyheder