game of thrones sæson 8
Foto/ HBO Nordic

Nikolaj Coster-Waldau vil tage en heldig Game of Thrones-fan med til premiere

Har du lyst til at se sæsonpremieren på Game of Thrones sæson 8 med en god ven? Vi foreslår i stedet, at du ser det sammen med hele castet fra Westeros.

Det er ikke for sjov. Du kan rent faktisk se premieren på den sidste sæson af Game of Thrones sammen med alle stjerneskuespillerne.

Og det eneste, det koster dig er … ja, 65 kroner.

Flyv til premiere på Game of Thrones sæson 8

Fans har ventet på den nye sæson i åndeløs spænding. Og vi vil gerne personligt have lov til at spørge Kit Harrington, hvad han mener, når han siger, at afslutningen på sæsonen ikke vil gøre alle tilfredse.

Eller hvad Coster-Waldau mener, når han lover, at slutningen bliver “absolut chokerende”.

GoT-skuespiller kunne heller ikke udstå dén scene med Ed Sheeran i Game of Thrones

Det kan man få god mulighed for at spørge om, hvis man er den heldige fan, der skal med stjernerne til premiere. Det er vores egen Nikolaj Coster-Waldau, der inviterer.

Han har teamet op med Omaze og L’Oréal, der giver én heldig Game of Thrones-fan muligheden for at se GoT med en ven og hele castet fra serien.

“Vi flyver dig og en ven ud til mig og resten af Game of Thrones-castet til den allersidste sæsonpremiere på Game of Thrones,” siger Nikolaj Coster-Waldau i videoen.

Emilia Clarke løfter sløret for sidste sæson af Game of Thrones: “Sidste scene fuckede mig op”

Og der er mange ting, man kan glæde sig til, hvis man bliver den heldige vinder.

“Måske ser du Kit Harrington … du ser i hvert fald helt sikkert hans hår,” lover Coster-Waldau. Det er svært at forestille sig bedre selskab end et par timer sammen med både Kit Harrington og hans hår.

Tilbudet kommer dog med visse ricisi:

“Måske kommer du til at sidde bag The Mountain, og det vil jeg gerne undskylde for,” siger Coster-Waldau i klippet.

Det koster 65 kroner at deltage

Så hvordan kommer du med i spillet om at blive den heldige fan, der skal møde hele Westeros-familien i levende live?

Du skal såmænd bare donere 65 kroner til Movember Foundation, der forsker i mænds sygedomme.

Uanset hvad skal du ikke snyde dig selv for at se videoklippet, hvor Coster-Waldau inviterer. Det er alt for sjovt.

Mens du venter på at komme til premieren med din nye bedste ven Nikolaj Coster-Waldau, kan du se det allerførste klip fra den nye sæson af Game of Thrones, der har premiere til foråret.

luk
Vis flere nyheder