Ed Sheeran i Game of Thrones
Foto/ Helen Sloan - HBO

Ed Sheeran taler ud om dén scene i Game of Thrones: De skulle have dræbt mig

Alle Game of Thrones-fans kan huske det. Dét der afsnit, hvor der pludselig sad en popsanger ved et lejrbål og ødelagde vores Game of Thrones vibe. Ed Sheeran i Game of Thrones var måske en sjov idé, men det var skudt helt ved siden af.

Emilia Clarke løfter sløret for sidste sæson af Game of Thrones: “Sidste scene fuckede mig op”

De fleste GoT-fans forstod ikke, hvorfor en popstjerne skulle bålhygge med Arya Stark. Og det var ikke bare fans, der havde det sådan. En af stjernerne fra serien kunne heller ikke udstå dén scene med Ed Sheeran i Game of Thrones.

Nu viser det sig, at heller ikke Ed Sheeran har været helt tilfreds. Faktisk ville han ønske, han var død i scenen.

Nikolaj Coster-Waldau bliver sagsøgt – og papirerne spoiler Game of Thrones

“Det var sjovt at være med i Game of Thrones, men jeg synes helt sikkert, de skulle have dræbt mig i episoden,” siger han til Buzzfeed.

“En forløsning for alle”

Den notoriske scene optræder i afsnit 1 af sæson 7, hvor Arya støder på en gruppe af Lannister-familiens soldater på vej til Kings Landing. Ifølge serieskaberen David Benioff var cameo’en en gave til Maisie Williams, der spiller Arya, fordi hun er stor fan af Ed Sheeran.

Bliver Arya last woman standing i Game of Thrones? Det tyder det her Insta-opslag på

Men den entreéfaldt ikke i god jord hos fansene. Derfor ville Ed Sheeran ønske, at manuskriptforfatterne bare have dræbt ham på stedet.

“Jeg tror, at det havde været forløsningen for alle dem, der ikke kunne lide det,” siger han.

Det kan være, at Ed Sheeran får sin dødsscene i den kommende sæson af Game of Thrones, der har premiere til foråret. Sansa Stark har allerede afsløret, at der dør flere i sæson 8 end i nogen andre sæsoner.

Ikke den eneste popstjerne i Game of Thrones

Selvom Ed Sheeran er hurtig til at ønske sig selv død for at imødekomme haters, så er han alligevel optimistisk på sin karakters vegne.

“Jeg ved godt, hvad Game of Thrones fans håber, der er sket med min karakter. De tror min karakter er blevet brutalt myrdet, men jeg tror min karakter stadig er derude,” siger Ed Sheeran til Buzzfeed.

Sansa teaser: Slutningen på Game of Thrones bliver tilfredsstillende og meget chokerende

Selvom Ed Sheeran er den mest udskældte musiker, der er dukket op i serien, er han langt fra den eneste.

Rockgruppen Mastodon er med i sæson 5, den islandske gruppe Of Monsters and Men spiller i baggrunden af et teaterstykke i sæson 6, og det islandske indieband Sigur Rós dukker op til Joffreys bryllup i sæson 4.

Game of Thrones-stjerne efter ubehøvlet kommentar fra journalist: “Jeg var knust”

Hvis du er lige så hypet over den nye sæson af Game of Thrones som os, så tjek det første klip fra den kommende – og sidste – sæson af Game of Thrones.

Og så kan du ellers glæde dig over, at en helt ny spin-off serie fra Game of Thrones-universet, begynder optagelserne i 2019.

luk
Vis flere nyheder