Den store bagedyst 2018
Foto/ DR / Bjarne Bergius Hermansen

De nye deltagere til Bagedysten er fundet – og sæsonstart er lige om hjørnet

Endelig! Vi har ventet et helt år på atter at skulle svælge os i gode sprøjteteknikker og revnet marcipan. Og nu har DR omsider afsløret premieredatoen på den nye sæson samt de nye deltagere.

Den helt store overraskelse i Den Store Bagedyst 2018 er tidspunktet. DR har rykket det populære program fra onsdag til lørdag aften.

Vi har fundet landets sjoveste (og groveste) bagedyst-tråd på Facebook

“Den store bagedyst er et program, der samler familien på tværs af alle aldre, og vi har tidligere fået nogle henvendelser om, at det var svært for de allermindste at se med, fordi det lå en hverdagsaften,” forklarer DR’s kanalchef Pil Gundelach Brandstrup i en pressemeddelelse.

Flere mænd med end nogensinde før

Det bliver lørdag den 29. september klokken 20.00, at et nyt hold amatører skal lægge arm med fondant og smørdej foran hele Danmark. Og i år er sammensætningen af deltagerne også en lidt anden end tidligere. For første gang nogensinde er der nemlig lige mange mænd og kvinder med i programmet.

Vi håber, at deltagerne kommer til at dyste i et af de her seks temaer, som vi er overbeviste om, vil sætte fut (og stor medieomtale) i årets Bagedyst.

Bagedysten er tilbage: Vi giver dig de 10 grimmeste kager i programmets historie

DR har helt efter bogen sørget for, at hele Danmark føler sig repræsenteret i bageteltet. Amatørbagerne i år tæller blandt andre sanglæreren Jasmin fra Søborg, 49-årige Peter med en forkærlighed for Vespa scootere, og 27-årige Kristoffer fra København, der har vundet bronze i DM i 100-meter-stafetløb.

Den Store Bagedyst 2018 tæller også 17-årige Emil fra Lyngby, som er den absolut yngste deltager i Bagedystens historie.

Nye udfordringer og hemmelige gæster

Dommerne bliver som sidste år Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo, der debuterede som bagedyst-dommere i sidste sæson.

“Det er så fedt at være med til at samle så mange danskere om noget, alle kan være med i. Vi har endnu et fantastisk hold, og jeg forventer en sæson med solid underholdning for familier og kageentusiaster,” siger Markus Grigo til DR.

Ny sæson, mange indtryk: her er vores tanker om det første afsnit af Bagedysten

Og det virker til, at der er nok at glæde sig til med Den Store Bagedyst 2018. DR fortæller, at vi kan forvente os både nye udfordringer, temaer og overraskelser i det varme bagetelt ved Clausholm Slot. Og så kommer der også en hemmelig gæst på besøg fra Sverige, der skal bedømme amatørbagernes evner i køkkenet.

Vi håber selvfølgelig på, at vi får lov både at se strålende bagværk, men også en lille smule på, at vi ser helt skøre, mislykkede forsøg, der kan komme med på vores liste over allermest episk grimme kager fra de sidste sæsoner.

Og hvis du er en af dem, der gerne vil dele din holdning til sprøjteteknikker og brændte karameller med andre, så fandt vi sidste år landets groveste (og sjoveste) bagedyst tråd på Facebook. Vi krydser fingre for, at den genoplives i år.

Vi glæder os til at se det. Rosa er vel med igen, ikke?

luk
Vis flere nyheder