ny Mulan film
Foto/ Disney

Disneys nye Mulan film bliver med de kendte sange – men vigtige karakterer er skåret væk

Vi løber ikke tør for Disney-film foreløbig. Disney har tænkt sig at genindspille cirka alle de gamle tegnefilmklassikere med virkelige mennesker – se bare listen over hele 15 genindspilninger, vi kan se frem til. En af dem er en ny Mulan film.

Filmen om den kinesiske undercover-krigerinde kommer først ud i 2020, men Dinsey har allerede castet sin Mulan: Den kinesiske skuespiller Liu Yifei. Se lige, hvor godt hun poser med et sværd.

Vi rangerer de 25 mest sexede Disney-figurer

Nu har mediet The Disney Insider opsnappet mere nyt om genindspilningen fra en kilde tæt på produktionen.

Først det, alle Disney-fans bider negle over: Ja, de gamle sange kommer med – i hvert fald nogle af dem. Vi går ud fra, at der i hvert fald bliver plads til Rigtige mænd og Spejlbilledet.

Det vides dog ikke, om den ny Mulan film bliver en rendyrket musical som Beauty and the Beast sidste år, eller om sangene bliver holdt lidt i baggrunden som i Junglebogen fra 2016.

Ny kæreste

Men det ser ud til, at den ny Mulan film ikke holder sig helt tæt til historien i den klassiske tegnefilm fra 1998.

Faktisk har Disney castet en helt ny kæreste til hende.

LÆS OGSÅ: Se listen: Her er 15 elskede Disney-film, som skal genindspilles med virkelige mennesker

I tegnefilmen får Mulan varme følelser for Li Chang, hendes kaptajn og træner i den kinesiske hær.

Men denne gang har Disney besluttet at splitte træner- og kæresterollen op i to.

Her er 10 facts om ‘Løvernes Konge’, som de færreste kender

I hæren bliver hendes mentor i stedet den ældre kommandør Tung, der skal spilles af Donnie Yen, som vi tidligere har set som eksil-jedi i Rogue One: A Star Wars Story.

I stedet forelsker hun sig i Chen Honghui, et medlem af Tungs enhed, der ifølge The Hollywood Reporter beskrives som en “selvsikker og ambitiøs” soldat.

Shang har ellers en prominent plads på vores liste over de mest sexede Disney-figurer nogensinde.

Ny skurk

Også skurkerollen har fået en opdatering. I tegnefilmen er Mulans største fjende hunnerkongen Shan Yu. Men denne gang har Disney castet en kvinde, den kinesiske stjerne Gong Li, som skal spille en magtfuld heks, skriver The Hollywood Reporter.

Heldigvis er der også gamle kendinge i den ny Mulan film.

LÆS OGSÅ: 10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

Den høviske kejser af Kina kommer med, og han skal spilles af ingen ringere end action-stjernen Jet Li, kendt fra blandt andet The Expendables.

Og heldigvis kan The Disney Insider berette, at Mushu – Mulans rapkæftede kæledrage – også kommer med i genindspilningen.

Alt andet ville også være blasfemi. Mushu er dog ikke blevet castet endnu – må vi foreslå, at I holder jer til Eddie Murphy, som klarede stemmen meget godt i tegnefilmen?

luk
Vis flere nyheder