Kidding anmeldelse
Foto/ Erica Praise/ SHOWTIME

Jim Carrey klar med ny serie på HBO: Anmelderne er begejstrede

Jim Carrey er den ubestridte konge af komik, og nu er han tilbage med dramakomedie-serien Kidding på HBO Nordic. Det første afsnit er allerede ude. Flere anmeldere har set Jim Carreys comeback, og de fleste er faldet pladask for den nye serie. Som i denne Kidding anmeldelse fra Hollywood Reporter:

“Showtimes bedste og mest bingeværdie serie i lang tid,” lyder det.

Jim Carrey i sin bedste form

Kidding er Jim Carrey tilbage i den rolle, han er allerbedst i: Komediegenren med tragikomiske undertoner. Jim Carrey spiller Jeff Pickles, en falleret børne-tv-vært, hvis familie falder fra hinanden. Det ser ud til, at hans sunde fornuft gør det samme.

I traileren kan man for eksempel se, hvordan Jim Carrey får et handjob af en dukke. Det virker som en mand med problemer. Scenen kandiderer til en plads på vores liste over de 10 mest akavede sexscener nogensinde.

10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

I Indiewires Kidding anmeldelse roser anmelder Ben Travers Jim Carrey for at spille rollen til perfektion.

“Carrey er fantastisk i rollen som Jeff. Den Carrey, vi kender fra Ace Ventura med store larmende udbrud, er holdt på et minimum; en nyttig måde at vise på, hvor meget Jeff egentlig undertrykker.”

Slettede scener giver dig et helt andet indtryk af ‘Evigt solskin i et pletfrit sind’

Og mediet TV-Guide er helt enig i, at Carrey giver os klasseskuespil i den nye komedieserie.

“Balancen i nogle af scenerne minder os om, at når Carrey er i sit es, så er han en af de bedste skuespillere i sin generation,” skriver de.

Et makkerpar mødes på ny

Den nye serie bringer ikke kun Carrey tilbage til skærmen, men samler også et dreamteam igen. Jim Carrey flankeres nemlig af instruktør Michel Gondry.

De to har tidligere arbejdet sammen, da de skabte den ikoniske og anmelderroste Evigt solskin i et pletfrit sind. Filmen, der ville have set ret anderledes ud, hvis disse slettede scener havde været med.

De 10 mest ubehagelige aldersforskelle på film

Men måske netop, fordi man forventer så meget af det makkerpar, er Variety ikke helt tilfreds med de første afsnit af Kidding:

“Serien prøver at fange den same mystiske og sårede tone, der gjorde Evigt solskin i et pletfrit sind så god. Nogle gange lykkes serien endda med det. Men ofte føles det, som om den er fanget mellem for mange ideer til at blive helt så særpræget, som den kunne være.”

20 komedier der er så sjove at du faktisk gider at streame dem

I TV-Guides Kidding anmeldelse er man ikke enig. Her mener man, at Kidding kan noget helt særligt.

“Det her er en historie om en mand, der lider, men alligevel prioriterer andre før sig selv. Den er lige dele tragisk og inspirerende. Showtime har noget specielt med Kidding.”

Første afsnit af Kidding kan allerede ses på HBO Nordic. Du kan se traileren, hvor Jim Carrey har sex med en dukke, her:

 

luk
Vis flere nyheder