uhyggelige film Hereditary
Foto/ Nordisk Film

Nu er det videnskabeligt bevist: Her er den mest uhyggelige film i 2018

Kan du lide, at det løber dig koldt ned ad ryggen, når du ser film? At din puls ryger i vejret, og du får åndenød? Så er du en rigtig gyserfan. Og heldigvis for dig er der et væld af uhyggelige film derude, du kan se.

Men hvilken er den mest uhyggelig film i år?

Se traileren til årets gyser-hit, der bliver kaldt den uhyggeligste film i årtier

Folkene bag Hereditary mener, at deres film er et godt bud. Og hvis du har været inde at se den, så er du sikkert enig: Hereditary er vanvittig uhyggelig. Til Sundance Festival blev filmen også hurtigt branded som årets mest uhyggelige film.

Men Hereditary producenterne vil ikke lade det være ved tanken. De har forsøgt sig med et eksperiment, der skal bevise, hvor uhyggelig filmen egentlig er.

Hjertebanken og åndenød

Hereditary handler om familien Grahams. Da bedstemoderen i familien dør, begynder familien at opdage skrækkelige ting om deres forfædre og langsomt forstå, præcis hvilken grum skæbne der venter dem.

Studie A24, der står bag filmen, gav 20 biografgængere et Apple Watch, der skulle måle deres puls, mens de så Hereditary. Og resultaterne taler for sig selv.

Den nye trailer til Slender Man er her – og det langlemmede væsen er skrækindjagende

Hvor hvilepulsen normalt er på 60-70 slag i minuttet, var det nogle helt andre tal, biografgængerne havde. Du kan se grafen på tweetet herunder:

Under filmen blev pulsen for de fremmødte højere og højere indtil den peakede på 164 slag i minuttet. Det er den samme puls, som man har ved en god løbetur – og de her mennesker sad altså i en biografsal.

Vi tør næsten ikke vide, hvad der er, der sker i slutningen af filmen, der giver seerne så meget hjertebanken.

5 gode gyserfilm du kan se på Netflix

Testen viser, at Hereditary må være årets mest uhyggelige film – som den allerede er blevet kaldt af flere anmeldere. Hvis en anden film alligevel skulle nå at vælte den af pinden, så skal det være The Nun, der har premiere den 6. september herhjemme. Filmens trailer var så uhyggelig, at den blev forbudt at vise – du kan overveje om du tør se den her.

Og hvis ikke det er nok, så har vi samlet listen over 8 film, der var så klamme, at de fik publikum til at udvandre fra biografen. Tør du se dem?

luk
Vis flere nyheder